DAVID44 wanna go into space

0
1238

DAVID44 debuterede med albummet Truth for blot halvandet år siden, og nu er han klar med en spritny single i form af kærlighedshymnen “Space”.

DAVID44 går under det borgerlige navn Davíð Ólafsson og stammer fra Island, hvilket kommer til udtryk i hans elektroniske pop-univers. Musikken bevæger sig i en nordisk sfære, et dybt, melankolsk landskab med ambiente lyde og mol-akkorder. Og det er
dagens singleudspil et perfekt eksempel på.

“Space” er skrevet i en kælder på Island med en af øens største producere Þormóður Eiríksson (Thormodur). David er bosat i Danmark, men nummeret blev til, da han i et halvt år boede på Island. Her arbejdede han to uger ad gangen med 12-timers vagter som bartender på et hotel i Nordisland og brugte de næste to uger på at lave musik i et studie i Reykjavik. Nummeret er efterfølgende blevet færdigproduceret med hjælp fra den danske producer Sylvester Sivertsen aka Sly (Chainsmokers, Jonas Brothers m.fl).

Titlen “Space” er en bredtfavnende metafor, der kan indikere luft, plads, overskud, det ydre rum og meget mere. David lader det være op til fri fortolkning, hvordan lytterne bruger ‘space’ til at afspejle deres eget liv. For ham er nummeret en ode til hans kone, fordi det er skrevet under deres ophold på Island, hvor de blev forlovet og hvor David var helt høj på kærlighed til hende. Som han synger: “Take a look at that face, I wanna go into space.” Nummeret spillede David akustisk til deres bryllup, og udtaler følgende om meningen bag:

“Jeg synes, at de vigtigste ting i livet – selvom det er lidt cliché – er familie, mod og kærlighed. Alt andet er jo ligegyldigt. Og det er lidt det, “Space” handler om – hvad jeg synes er det vigtigste i livet.”

“Space” udkom den 9. oktober 2020 via artistens eget label “Thunderboy Records”. Det er DAVID44’s første singleudspil siden udgivelsen af debutalbummet Truth – og flere elektroniske pop-perler er på vej.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here