Har du prøvet at crushe på Tinder – bare ved et enkelt billede? I en tid hvor mange jagter kærligheden eller det intime i det digitale, kan det være svært at vide hvad man skal forvente, når man mødes i den virkelige verden.
“Det kan tage mig et splitsekund at blive fanget af et smil eller nogle smukke øjne, hvor der så er frit rum til at digte videre. Jeg kan hurtigt komme til at bygge en drømmeperson op i mit hoved, hvor det først går op for mig, at det er ren fantasi, når virkeligheden rammer på første date.” – Magnus Tempels.
I frustration efter en date, som ikke gik som Magnus havde håbet, gik han hjem i sit hjemmestudie og startede på skitsen til “A Picture”. Sangen går helt tæt på den følelse han har siddet med før, under og efter en første date. Sangen sætter en streg under at
det er vigtigt at turde drømme og håbe, men samtidig også accepterer at kunne blive skuffet.
Efter et 2021 fyldt med koncerter, har Magnus isoleret sig i studiet. Man kan forvente flere sange fra Magnus Tempels i 2022, der trækker tråde til temaerne i “A Picture”.
Magnus Tempels debuterede i 2019 på SPOT Festival. Siden da har han spillet support for LIBERTY på Bremen, spillet UHØRT Festival og optrådt live på P3 til Fredagsscenen Live.
I foråret 2021 blev Magnus Tempels udvalgt til Karrierekanonen som en af de ti finalister.