MoonBee med The Astronauts og Who Killed Bambi

0
1316

MoonBee udsender sin astronomiske dobbelt-debut-EP “Come Move In Another Dimension – Part I & II”, i et helt nyt format, hvor man kan opleve to sider af samme sang – EP’en udgives desuden med en multi-sensorisk installationskoncert af samme navn.

Den 29. januar 2021 udkommer den intergalaktiske pop-eventyrer, MoonBee, med sin første EP “Come Move In Another Dimension – Part I & II”. Et værk hvor man kan svæve væk i musikken gennem to forskellige galakser. Sangene er opført i to forskellige versioner, med forskellige arrangementer, kompositioner og produktioner, der hver især er centreret i deres helt eget solsystem.

Med CIMAD Part I & II cementeres MoonBees musikalske og kunstneriske univers for alvor – både når hun spiller sammen med hendes band The Astronauts på Part I og når hun komponerer til strygergruppen “Who Killed Bambi” på Part II.

På Part I inviterer MoonBee + The Astronauts dig med på en tur igennem såvel indre som ydre universer, i et alsidigt, eksperimenterende og kontrasterende himmelrum fyldt med lækre audioteksturer og levende produktioner.

Versionerne på Part I, som MoonBee har skabt sammen med sine astronauter, er et kalejdoskopisk billede fyldt med energi, fantasi, spontanitet, ærlighed, styrke og skrøbelighed. Fusionen mellem legesyge 60’er beats, gyngende 70’er bas, atmosfærisk 80’er synth og omnichord, energiske 90’er guitarriff’s og futuristiske stærke vokaler gør MoonBee + The Astronauts til et nyt og forfriskende bud på den internationale pop-scene.

På Part II vendes de 6 sange 180 grader med det tryllebindende spil fra strygekvarteten “Who Killed Bambi”, som udvider det glitrende univers med yderligere nuancer og audiovisuelle lækkerier. De overdådige versioner fra Part I er nu en saga blot og tilbage står MoonBees stemme, blot omringet af lyden fra de fire strygere og trommemaskinen fra hendes omnichord. Instrumenteringens skrøbelighed og nærvær lader dig komme helt tæt på MoonBees store stemme og hendes metaforiske tekster.

Stryger-kompositionerne er komponeret af MoonBee selv, med sparring fra komponisten Mette D.K. fra “Who Killed Bambi” og pianisten Kasper Staub (Lowly).

Om tilblivelsen af de to sider udtaler MoonBee: “Med min to-sidede EP “Come Move In Another Dimension” har jeg skabt et værk, der omkranser de kunstneriske visioner og drømme, jeg har haft omkring MoonBee-projektet. Et tilbagevendende ønske har været at give min musik muligheden for at eksistere i mere en blot en enkelt form. Jeg har nemlig oplevet at min lyst til at være kreativ blomstrer, når jeg stopper med at sætte rammer op for den, påtvinger den en “rød tråd” eller definerer mig ud fra det jeg ikke vil være. I stedet har jeg tilladt mig at lade lysten drive værket og definere mit univers ud fra alt det jeg brænder for. Dette gælder både min lyd men
også det visuelle univers jeg har forsøgt at skabe omkring musikken.”

Som om det ikke var nok at EP’en udkommer i to vidt forskellige versioner, så udgives “Come Move In Another Dimension- Part I & Part II” sammen med to multisensoriske releaseinstallationskoncerter af samme navn.

Til releasen vil de to sider, lavet i samarbejdet med bandet The Astronauts og strygegruppen “Who Killed Bambi” smelte sammen og blive til et multisensorisk overflødighedshorn der taler både til øjne og ører, i en koncert der skal tage publikum med på en tur ombord på rumskibet og på en rejse ud i rummet. Hele rejsen vil blive akkompagneret af visuals af KUMA Studios, rumskibs-scenografi designet af Marianne Glenhammer og bygget af MoonBee og af kostumer designet af MoonBee.

MoonBee tilføjer om sit kunstneriske univers: “Jeg har ganske langsomt, månesten for månesten, bygget mit eget lille “MoonBee- imperium” op, og har gjort en dyd ud af at skabe så meget som muligt selv, for at MoonBee-universet har så mange tråde ind i mig og min kreativitet som muligt.“Come Move In Another Dimension” EP’en og installationskoncerten er idéer der er udsprunget af hinanden, og jeg har fundet ud af, at der er en form for synergi i at lade alle mine kreative impulser arbejde sammen – hele tiden, på kryds og tværs. CIMAD er et produkt af dette kreative overflødighedshorn, hvor jeg har nægtet at lade mig begrænse af både andres men især
mine egne forventninger til hvad jeg “må og ikke må”. Jeg har simpelthen givet mig selv lov til at bevæge mig ind i en anden dimension af min egen kreativitet og det har været den største gave og den smukkeste rejse indtil videre.”

Release koncerter

AARHUS på Radar, den 29. januar 2021
KØBENHAVN, Huset – XENON-, den 30. Januar 2021

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here