Vestbo Trio præsenterer nyt album med lyd fra Mark Knopfler’s studie

0
66

Trioens kommende album “Gentlemen…” byder på cinematisk instrumental musik, svøbt i smuk artwork, og leveret i suveræn lydkvalitet. Vestbo Trio lancerer idag en turnéplan og en videoteaser for albummet, ligesom der åbnes for forudbestillinger af LP/CD på trioens hjemmeside.

Vestbo Trio præsenterer til januar et nyt album med instrumental musik. Trioen har med en række udgivelser skabt deres egen niche, hvor musik uden vokal står på egne ben, som et fuldgyldigt alternativ til den vokalbaserede musik.

“Gentlemen.” er lyden af afslappet coolness, god stil, og en evne til opmærksomt at lytte.

I en stadig mere visuel verden, hvor skærme i alle størrelser konkurrerer om vores øjnes opmærksomhed, er “Gentlemen.” en nænsom påmindelse: “Husk at lytte! Til hinanden – og til musikken!”
Hvis vi mister evnen til at lytte opmærksomt, bliver samtale overflødig, og støjen tager til.
Et helstøbt album, præsenteret i høj lydkvalitet og svøbt i smukt artwork, har netop derfor sin plads i 2019, som en skærmpause, hvor musikken kan få lov til at røre os.

Det nye album er indspillet i Mark Knopflers studie “British Grove” i London – et af verdens allerbedste lydstudier, som bl.a. har lagt rammer til de nyeste udspil fra Eric Clapton (I still Do) og Rolling Stones (Blue & Lonesome). Nu er det Vestbo Trio’s tur – forvent et luksuriøst album, hvor der både er kælet for lydsiden og det fysiske produkt på LP og CD. Albummet er produceret af Dennis Ahlgren (Tina Dickow) og mastereret af audio-legenden Bob Katz. Musikken trækker tråde til blues, jazz og pop, og albummet har både musikalsk dybde og dynamisk spændvidde.

Albummet ledsages af en film om indspilningsprocessen i British Grove. En videoteaser lanceres samtidig med denne pressemeddelelse (se press kit).

Vestbo Trio’s to album “While You Were Gone” fra 2015 og “Less talk…” fra 2012 fik begge 4 stjerner i GAFFA af Espen Strunk. Bandet har også udgivet EP’en Flowmotion, og i foråret 2018 udkom det anmelderroste livealbum “Doppler Effect” sammen med Uffe Steen Trio.

“Gentlemen.” udkommer 11/1-2019 på LP, CD, DL, stream. Albummet kan forudbestilles hos imusic samt på www.vestbotrio.com

“Gentlemen…” releaseturné 2019:

11/1 Releasedato, venue TBA
12/1 ARoS, Aarhus
17/1 Klank Efterskole
22/1 Kulisselageret, Horsens
30/1 Tommerup Efterskole
3/2 Viborg Bibliotek
5/2 TBA
6/2 Silkeborg Højskole
7/2 Værkstedet, Struer
8/2 Kulturhuset Islands Brygge, Kbh
9/2 Walthers Musikcafé, Skanderborg

Senere på foråret følger en række koncerter i Hi-Fi Klubbens butikker.

Homepage
www.vestbotrio.com

Facebook
www.facebook.com/VestboTrio

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here