Alexander Woods udgiver EP’en “Back on Track”

0
676
Foto: Marie Mørk

“Back on Track” bryder den fire år lange single-æra, fra den danske pop-artist Alexander Woods som har introduceret varme sommer vibes på singlerne “I Know” og “You Better”, samt en dunkel indre dæmoner-fortælling på “Within a Second” i 2021.

EP’en, som udkom den 19. november, er et tveægget sværd der rummer både banale fortællinger og dybdegående traumer.

“Back on Track” sætter en sløjfe på et begivenhedsrigt år for Alexander, med tre singleudgivelser og tæt på 50 shows i det danske. EP’en balancerer mellem let legende disco-pop og dunkel elektronisk neo-pop, med temaer der spænder fra heartbreaks til selvmord til arbejde for brød på bordet.

“Back on Track EP’en balancerer på en tveægget klinge. På den ene banale side er jeg tilbage på sporet med elektronisk pop, som da jeg startede, hvorefter jeg har været igennem en verden af genrer, og nu er vendt tilbage til ankeret”.

“På den dybere side er “Back on Track” et stort spørgsmåltegn om hvorvidt man kan vende tilbage til sit ‘normale’ selv efter at have oplevet stor sorg i sit liv. Om man overhovedet burde vende tilbage til sit gamle spor, eller om man skal bruge sorgen som en drivkraft til at finde ind i nye, livsbekræftende spor” siger Alexander, der i teksterne taler fra hjertet og minderne om både hjertesorg og død i familien.

På det kontrastfyldte titel-track “Back on Track” får vi indblik i traumerne fra at miste sine allernærmeste:

“Inside of my cold heart i still deny the fact
It’s just that I don’t recognize you’re gone
Despite all reason i expect you to be back
I doubt that i can find back on track”

“Det er skræmmende at opleve hvordan man selv efter mange år, stadig i perioder kan være komplet uforstående over at have mistet et centralt menneske i ens liv. At man har et overlevelses-instinkt der lægger låg på sorgen, som kun sjældent for alvor får lov at dukke frem” siger Alexander og refererer til linjen:

“There are times i can conquer it all
Fast forward to the day i feel small”

Nævnte overlevelses-instinkt tager forgrunden på hypnotiserende “Suns End”, der påtaler viljen til at gøre hvad end der skal til for fortsat at trække vejret. En ode til de laveste i samfundet og en imaginær, skizofren fortælling om prostitution set fra både køber og sælgers øjne.

“I’ll go where the sun won’t reach my head
I’ll do anything to draw breath”

Alexander Woods er bl.a. inspireret af Tom Misch, Alex Vargas og Phlake. Ifm. lyrik-coaching hos Gisli Gislason (Phlake, Aksglæde) har Woods efter mange ihærdige timers arbejde, udviklet sine historiefortæller-egenskaber.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here