The Colour

0
3350

Moderne disco med elementer fra både fortiden og nutiden.

Træd ind I et univers af swimmingpools fyldt med lyserød champagne, hologrammer af græske gudinder, spejlgulve badet i lyset fra neon-lysekroner og ovenlysvinduer med udsigt til Saturn.

The Colour tager fortidens kitschede charme, opdaterer den og giver den et futuristisk og psykedelisk twist. Musikken blander 70’ernes og 80’ernes smitsomme disco-grooves med elektroniske produktioner og catchy omkvæd.

Centralt er sangskrivning, inspireret af både gamle og nye navne som Michael Jackson, Earth, Wind & Fire, Jamiroquai og Daft Punk, kombineret med moderne elementer fra hiphop, house og pop.

Med et lydbillede fyldt af farverige synthesisers, tunge bas grooves og perkussive guitarer, skaber The Colour et farverigt univers af kosmisk disco, kalejdoskopisk soul og groovy r&b, hvor skarp moderne pop møder støvet retro funk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here