Elias Bendix er tilbage med en dyster indie-banger. “Disillusion & Love” udkom den 6. oktober og byder både på et samarbejde med Bon Iver-blæseren Carolyn Goodwin, Marc Facchini og Birk Nevel.
“Man skal kunne omgås folk, selvom man ikke nødvendigvis er enige med dem” – det er en grundholdning i den danske musiker Elias Bendixs liv. Ikke desto mindre kan det være en udfordring at holde sådanne idealer i hævd, når alvorlige uenigheder opstår med nogen, man har rigtig tæt inde på livet.
Netop den problemstilling har han skrevet ‘Disillusion & Love’ om, som udkommer d. 6. oktober. I et dystert musikalsk univers omsluttes Elias’ melankolske vokal af et dybt guitartema, der hurtigt bider sig fast til i dit indre øre. Samtidig rummer lyrikken præcis den frustration, der opstår, når man kæmper en indre kamp med sine grundlæggende værdier her i livet.
Bag det nye udspil fra den mangefacetterede danske artist står et utroligt stærkt hold musikere, som alle har bidraget til sangens dystre indie-vibe.
Et kompetent hold i ryggen
Elias Bendix er kendt for at afsøge et hav af genrer, men et gennemgående element, på mange af hans farverige udgivelser, er benyttelsen af blæsere. På ‘Disillusion & Love’ har han fået ingen ringere end den prisvindende multi-blæserinstrumentalist Carolyn Goodwin til at arrangere og spille de blæsere, som danner en blød kontrasten til trackets skarpe fremtrædende barytonguitar.
Carolyn Goodwin er bedst kendt for sit arbejde artister som Bon Iver og det irske band Fred, så det har virkelig været et privilegie at få hende med på sangen, forklarer Elias Bendix:
“Det er jo for vildt at få en kapacitet som Carolyn til at arrangere og spille blæsere på en af mine sange”, siger Elias Bendix og fortsætter. “Carolyn forstår virkelig at slå en sonisk stemning an, og jeg er utroligt stolt over, at hun havde lyst til at være med”, fortsætter han.
Sangens melankolske stemning stemning er produceret af trommeslager og producer Birk Nevel, som bl.a. har arbejdet med Shaka Loveless, Thøger Dixgaard og Moses: ‘Andreas’. Teksten er skrevet i samarbejde med den anmelderroste danske sangskriver Marc Facchini, der bl.a. har bemærket som frontmand i projekter som Mescalin Baby og Mother Lewinsky.