Ordstrøm

0
2845
SONY DSC

Læs i dette portræt Frederik Groth Nordstrøm beskrive sig selv som kunstner, under navnet Ordstrøm.

“Ukendt ordstrøm fra en midaldrende herre. Ordstrøm

Jeg har som musiker en lang forhistorie med masser af øvning, hygge og koncerter.

Jeg vil her nøjes med at koncentrere mig om de seneste 10 år.

Jeg har siden debuten i 2011 med ”Bittesmå sko” udgivet sange gennem Digidi med jævne mellemrum og for det meste forholdsvis sporadisk. De første 6 sange, jeg udgav blev indspillet i Alouises studie

En enkelt sang skrev jeg sammen med Morten Remar. Sangen hed ”Spol tilbage” og blev den første musikvideo til mine sange. Miki Schøn fra Ringsted stod for dén.

Jeg har arbejdet sammen med dygtige jazzmusikere om numrene ”Ingen Planer, ”Få mig til at savne ord” og ”Husker vejen hjem”, der siden er blevet mixet af hhv. Ben Park i London og Alouise på Frederiksberg.

Jeg spillede livekoncerter i en årrække og gav bl.a. 2 koncerter på Ringsted Festivalen. Enkelte koncerter siger jeg stadig ja tak til. Disse afvikles med backtracks og min vokal.

Siden har jeg selv lært at indspille og mixe og (stort set) alt er nu elektronisk og indspillet hjemme i mit lille ministudie. Det er indtil videre blevet til 6 sange (nogle med et par gæster, jeg har udvekslet filer med) og der er flere på vej. En af dem har været spillet på P4 Sjælland ”Skal vi lægge Danmark øde?” som jeg skrev til og optrådte med i forbindelse med den truende lockout for et par år siden. 

Sangene finder jeg inspiration til i min hverdag og dét jeg ser i nyheder og debatter. Jeg prøver at twiste samfundsdebatten på en spøjs og finurlig måde. Jeg håber det lykkes!

Billeder af Maher Khatib

”Skal vi lægge Danmark øde” er et eksempel herpå. Sangen rimer bevidst på efternavnet på den minister, hele den truende lockout i 2018 handlede meget om og opfordrer i stedet til hun kommer og holder det møde, hele Danmark havde brug for.

En anden sang, der har været inspireret af virkeligheden, er ”La vær med at piv” som er forsøg på at kritisere den hårdhændede håndtering af nogle af de aller svageste mennesker, nemlig dem der flygter fra død og ødelæggelse. Danmark som et af de rigeste lande i verden gjorde på daværende tidspunkt (og til stadighed)  alt hvad vi kan, for at få flygtningene til at blive væk og vælge andre steder at tage hen. Sangen er meget inspireret af Sting og hans sang 7 Days. Sangen kører i samme taktart -noget der begejstrer mig meget. Mixet af Ben Park i London

Den tredje og sidste sang, jeg vil omtale i dette portræt, er min eneste engelske udgivelse ”The Children of Gaza”.

Jeg skriver ellers ALTID på dansk, men en helt særlig begivenhed fik mig så meget op af stolen, at jeg gik i gang med sangen ”The Children of Gaza”. Sangen er et digt, jeg fandt på en hjemmeside, der omtalte hjemløse palæstinensiske børn i Gaza. Krigene og konflikterne mellem palæstinenserne bliver diskuteret, men sjældent omtalt i de danske medier. Jeg bliver meget indigneret over, hvordan denne konflikt kan blive ved i næsten et århundrede, uden at den bliver stoppet. Jeg tænker særligt på børnene, de palæstinensiske, der ikke har meget fremtid at glæde sig til. Derfor fandt jeg Sara Hamdon fra Gaza, der læser digtet op til min musik.

Jeg kalder det Dansk Electronica med kant.”

Ordstrøm 2020

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here