Dreamers’ Circus giver nordisk folkemusik et nyt look

0
1694

Dreamers’ Circus giver nordisk folkemusik et nyt look
Den danske trio fortolker folkemusik og leger med musikhistorie i Lille VEGA den 16. december.

Musikken er i frit fald, når danske Dreamers’ Circus går på scenen. Med rødder i traditionsmusikken blander de nutidige kompositioner med filmiske stemningsbilleder og et lydunivers inspireret af indie-kunstnere som Bon Iver og Sufjan Stevens.

Aftenens koncert er en julekoncert. Det betyder ikke, at der kun bliver spillet julemusik, men du kommer til at kunne mærke højtiden og en helt særlig stemning.

Mellem trioens medlemmer bliver der leget med musikalsk historie, håndværk og ren, uforfalsket kunsterisk vision.Bandet mødtes ved et tilfælde til en jamsession på Nørrebro Spilletræf tilbage i 2009. Det var kærlighed ved første tone, og musikerne Ale Carr, Rune Tonsgaard Sørensen og Nikolaj Busk endte med at spille sammen hele natten.

De tre folkemusikere har siden da udfordret de gamle traditioner med deres konstant nytænkende lyd. Karrieren tæller også en række samarbejder med blandt andet svenske Väsen og Danish String Quartet. Bandets seneste udspil kom i form af albummet Rooftop Sessions fra sidste år.

I årenes løb er det blandt andet blevet til adskillige priser ved Danish Music Awards, et Ridderkors samt en stjernedryspris fra Kronprinseparret. Men det er ikke kun i Danmark, at Dreamers’ Circus hædres. Den japanske stjerneinstruktør, Hayao Miyazaki, har også kastet sin kærlighed på bandet, da trioens musik indeholder fortællinger om eventyr, mystik og drømme. Alt sammen fremført med en besnærende aktualitet og et helt enestående udtryk.

Fakta om koncerten:
Dreamers’ Circus X-Mas (DK)
Søndag d. 16. december kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 220 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til koncerten med Dreamers’ Circus.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here