Katinka og Daniel Buchwald afgiver sammen festivalsavn anno 2020

0
11906

“På en pløjemark” er en lille hyldest til musikfestivaler og festerne. Det vakuum der bliver skabt på en teltplads, hvor man gror sammen med skidtet, støvet og bassen.

Man kan gå igennem alle følelser på en enkel festivaldag. Fra at vågne svedende i et lummert telt, til toiletkøen, til højtravende diskussioner om musik og om at åbne sin egen festival-bar, hvor man kun kan få Fernet Branca i oppustelige glas.

Man kan føle sig så fri på en festival, så flagrende levende, man kan kysse med en smuk fremmed til verdens bedste koncert, og derefter blive væk i regnen og føle sig så hungrende alene. Og det hele er komprimeret ned til en enkel uge – nærmest til en eneste dag. Tænk at én dag kan så meget.

Sangen er skrevet ud fra et stramt 8-timers dogme for Roskilde Festival, hvor duoen Buchwald skulle skrive, komponere og producere sangen på den begrænsede tid. Det gav en masse udfordringer, men det tvang dem også til at følge deres intuition og følge vores impulser helt uden forbehold og forfængelighed. 

Om projektet Buchwald 

”Vi har aldrig officielt skrevet sange sammen før, men denne mærkelige Corona-tid åbner op for forskellige muligheder og døre, vi ikke har brugt før.

Vi er gift og har tvillingerne Oda og Holger på 10 måneder, og vi har været “fanget” i en lejlighed sammen på Vesterbro og i et sommerhus ved Præstø. 

Og vi er begge entusiastiske festivalgængere med alle de fysiske og moralske tømmermænd det indebærer.” 

Katinka Buchwald Bjerregaard er sangskriver og sanger i bandet Katinka. Hun har skrevet en digtsamling med titlen ”Et Hus Af Krop”. Derudover har hun skrevet for forskellige andre musikere og har skrevet musikken til forestillingen ”Jagten på det gode menneske” på BaggårdTeateret i Svendborg.

Daniel Buchwald Bjerregaard er uddannet fotograf og grafiker. Han har lavet musikvideoer og billeder for diverse danske kunstnere og bands. Så er han guitarist og sangskriver i bandet Kúlu.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here