Fællessang får ben at gå på

0
1336

Tre gode ting på én gang: Fællessang, motion og lokal kultur. Man kan afkrydse det hele ved at deltage i WALKaSONG på Frederiksberg lørdag den 26. oktober kl. 10-13. Nyskabelsen vender tilbage som optakt til Spil Dansk Ugen efter en succesfuld lancering sidste år.

Alle kan deltage helt gratis i WALKaSONG den 26. oktober, hvor man kan tage en unik musikalsk gåtur rundt på Frederiksberg.

Man skal bare besøge et eller flere af de såkaldte ”sang-stoppesteder”, som bl.a. findes i teatre, parker og på museer.

Arrangørerne er Danmarks Underholdningsorkester og Spil Dansk, der sammen giver fællessangen nye ben at gå på.

Deltagerne i WALKaSONG skal opsøge et eller flere ”sang-stoppesteder”. Her spiller musikere fra Danmarks Underholdningsorkester flankeret af dygtige korsangere. Og så er det ellers bare med at stemme i.

Hygge eller mini-maraton

Man behøver ikke følge en særlig rute, og det er nemt at synge med. For alle nytilkomne på stoppestederne kan forsyne sig med sangtekster.

Der er i alt 18 mulige stop, og man kan besøge lige så mange, man har lyst til. Lykkes man med at runde samtlige 18, kan man se tilbage på en musikalsk mini-maraton gennem det smukke og grønne Frederiksberg. Så skal det dog nås i løbet af de tre timer, hvor der er gang og sang i bydelen.

Velafprøvet succes

Sidste år var WALKaSONG en kæmpe succes. Det fyldte gaderne med syngende glade mennesker i Spil Dansk Ugen. I år håber vi på endnu flere. Vi frister med en unik blanding af sang, musik, læring og endda motion oveni. Så kom frisk!” opfordrer Ricco Victor, direktør for Spil Dansk.

Andreas Vetö, direktør for Danmarks Underholdningsorkester, håber, at WALKaSONG kan være en sund øjenåbner, når det gælder om at opdage Frederiksbergs utrolig mange kulturtilbud:
Sang-stoppestederne er placeret i både kendte og mere ukendte dele af kommunen, og alle steder synges der sange, der refererer til området. Eksempelvis sange af H.C. Andersen, Ingemann og Oehlenschläger på Bakkehuset, fordi de havde deres gang der i 1800-tallet. Og der er fristende sange om søde sager ved Frederiksberg Chokolade,” fortæller Andreas Vetö.

Sangruten inkluderer bl.a. en placering omkring de underjordiske cisterner, Betty Nansen Teatret og Frederiksberg Rådhus.

Man kan læse detaljer og se ruten på: https://www.facebook.com/events/584349885433235/

Se video fra WALKaSONG 2018 her: https://vimeo.com/352642178

WALKaSONG arrangeres i samarbejde mellem Danmarks Underholdningsorkester, Spil Dansk, Frederiksberg Kommune og Frederiksbergmuseerne.

Yderligere info

Kristina Sindberg, kristina@have.dk, tlf. 24 86 01 84

Danmarks Underholdningsorkester:

Andreas Vetö, av@underholdningsorkester.dk, tlf. 61 41 46 20

FAKTA:

* WALKaSONG finder sted lørdag den 26. oktober kl. 10-13. Det er gratis at deltage.
* WALKaSONG er et samarbejde mellem Danmarks Underholdningsorkester, Spil Dansk, Frederiksberg Kommune og Frederiksbergmuseerne.
* Ruten strækker sig gennem Frederiksberg og fordeler sig på 18 stop.
* På hvert stop spilles og synges der sange med tilknytning til det pågældende sted.
* WALKaSONG er en optakt til Spil Dansk Ugen, Danmarks største musikbegivenhed, som fejres hvert år i uge 44.
* I år er festugen fra 28. oktober – 3. november.
* En lang række radiostationer, bl.a. alle DR’s radiokanaler, spiller en dag i ugen lutter dansk musik.
* Frederiksberg er Spil Dansk Kommune sammen med 31 andre kommuner fra hele landet. Det er ny rekord.

Danmarks Underholdningsorkester har eksisteret som privat orkester siden januar 2015, men dets rødder strækker sig mere end 70 år tilbage til grundlæggelsen i 1939. Orkesteret har i over 20 år samarbejdet med chefdirigent Ádám Fischer og har opnået bred international anerkendelse. Underholdningsorkestret fastholder en skarpsleben populærmusikalsk profil. Samtidig insisterer man på musikkens sociale relevans og engagement i talentudvikling, formidling og udvikling af nye koncertformater.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here