Rocktrioen Going For The One blev dannet i 2020 af sanger og guitarist Laura Pold, sammen med bassist Lise Lotte Elmelund og trommeslager Pernille Tonnesen.
De tre kvinder spiller original engelsksproget musik, præget af kontrasten mellem en hård rockkerne og en letsvævende vokal. Trioen er dugfriske og udgav deres første single “Dear Friend” i januar 2021.
Debutsinglen fik megen positiv omtale og trioen er en af finalisterne i Hear Us Music-konkurrencen, samt skal spille på upcoming-scenen på Jellinge Festivals Camping i slut maj.
I går, torsdag den 8. april, udgav trioen deres anden single “Great Escape”. Her kombineres klassisk trio-rock og guitarlir med en sødmefyldt vokal og fløjtesessioner. “Great Escape” er en fængende og frisk forårs-single, som man får lyst til at høre igen og igen. Singlen er tilgængelig på alle streamingtjenester og i start maj udkommer en tilhørende musikvideo.
Hold øje med den spirende trio på facebook eller instagram:
https://www.facebook.com/Goingforthe1
https://www.instagram.com/goingfortheone.dk/
“Great Escape” er indspillet og mixet af Jon Pold og mastereret af Morten Bue.
Se videoen til “Dear Friend” herunder.