Cherry Blossom Kids udgiver singlen “Julia”

0
904
Fotograf: Tim Hede Jensen, Grafik: Thomas Grønholdt Pedersen

Det københavnske band Cherry Blossom Kids er klar til at give dit efterår nogle festlige farver med singlen “Julia” som forløber til debutalbummet “Known Stranger”.

Sangen er en energiudladning af stramme 80’er inspirerede guitar- og synthriffs og handler om uforløst kærlighed. Den flirter med dansable feel-good vibes og bittersød melankoli, som kulminerer i et instrumentalt kaos af guitar og saxofon, der afspejler den indre forvirring og frustration hos sangens to aktører.

“Vi fik lyst til at lave en sang, hvor vi besluttede os for at give den hele armen med “forbudte” musikalske elementer som guitar- og saxofonsoloer og vi er glade for den umiddelbarhed der er kommet ud af resultatet”

Teksten handler om den konflikt der opstår når to mennesker, på en og samme tid, er fascineret og tryllebundet af hinanden, men samtidig ikke kan slippe egne egoistiske behov. Andet vers udgør samtidig et drømmescenarie for, hvordan den ene aktør ville ønske, at forholdet var.

Den musikalske inspiration kommer blandt andet fra Superheroes og The 1975 med en snert af Prince.

Singlen udkom den 30. oktober 2020.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here