Dansk hit-band er tilbage efter 21 år.

0
1813

Den dynamiske elektrorockduo MIAMI udgiver ny single efter 21 år.

Bandet huserede de danske og internationale radiokanaler samt tv-kanalen MTV i slut halvfemserne med singlerne ”Angel On Fire”, As Time Goes By” og ”Diamonds Forever”. Alle singler fra deres break-beat inspirerede album ”Angel On Fire”, blev udgivet af Virgin Records i starten af 1999.

Det blev til en masse airplay på radiostationerne samt hot-rotation på tv-kanalen MTV. Bandet blev også nomineret til P3’s Jack Pris, som var forløberen for P3 Guld.

Bandet, som består af producer Kristian Paulsen og sanger Nicolai Villum, startede med at producere musik sammen i en kælder i Vanløse i midten af halvfemserne. De to fik senere producer Paw Lagermann og sangerinde Lina Rafn med om bord. I 1996 skrev de pladekontrakt med Kenneth Bagers daværende dance-pladeselskab, Flex Records, under bandnavnet Bordeaux. Det blev til en enkelt udgivelse med undergrunds-dance singlen ”Hit Me”.

Singlen førte dem i armene på DJ Søren Haahr og det nyåbnede diskotek In i Nørregade. Et kreativt samarbejde udviklede sig, til det som senere skulle blive til Infernal – men musikalsk ønskede Kristian og Nicolai, at gå i en helt anden retning med deres nye band, MIAMI.

I 1997 kunne MIAMI så skrive kontrakt med Virgin Records og påbegynde indspilningerne af debutalbummet. 

Nu er gutterne så tilbage med singlen ”I’m On A Roll”. Et energisk nummer, som handler om den indre spilledjævel – eller med andre ord – ludomani. Musikken er produceret af Kristian, som i dag er bosiddende i Brasilien. Vokalen er indsunget i Nicolais studie på Nørrebro og guitaren er indspillet af Shane Dhiman i Rødekro. Tracket er mixet af Paw Lagermann i Infernals nye studie.

Der arbejdes på en 2. single til efteråret. Indtil videre håber vi at I, atter engang, vil tage godt imod MIAMI og singlen ”I’m on a Roll”, som også udkommer med en musikvideo. 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here