Døgnkiosk stemningen spreder sig som ukrudt

0
1040

Punk-rock-debutanterne fra Silkeborg har potteplante-syngende video klar til det hårdtslående signatur-track, Døgnkiosk Stemning”.

Nerven i musikken og dogmerne om det impulsive, har de fire medlemmer i DØGNKIOSK med fra ungdommen. Derfor blev det punkede udtryk en selvfølge i øvelokalet ud fra devisen: ”Hvis man ikke kan spille igennem, så spiller vi udenom.”

Bandet, med en gennemsnitsalder et sted midt i 40erne, albumdebuterede 2. juni med “KVIKSØLV” – mange år efter, de skruede op for forstærkerne og ytrede deres utilfredshed med ”verdens tilstand” fra scenekanten første gang, men med et livssyn der er mindst lige så relevant, som første gang de dannede et band.

Nu er DØGNKIOSK klar med videoen til bandets signatur-track, “Døgnkiosk Stemning”, som har fået visuel identitet gennem et overraskende, humoristisk potteplante-syngende koncept skabt af forsanger, Anders Ejner.

DØGNKIOSK består af Anders Ejner (sang og bas), Danni Heegaard (guitar og kor) Mads Gøttler (trommer og kor) og Thomas Knudsen (keyboards og kor). De 11 sange på “KVIKSØLV” er indspillet i samarbejde med den danske metal-producer og tidligere Hatesphere-forsanger, Jacob Bredahl.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here