LENNART GINMAN udgiver sidste single fra nyt instrumental-album “360” med Maggie Björklund og Steen Rock

En af Danmarks mest anerkendte jazzmusikere, kontrabassist, komponist og producer Lennart Ginman udsender i dag femte og sidste single “Own” fra sit nye instrumental-album “360”, der er sat til at udkomme den 8. september 2023.

Singlen er som de fire forudgående et fornemt eksempel på Ginmans naturlige fusionering af jazz og electronica, af det opløftende og foruroligende, og af det smukke og grimme – et musikalsk billede på livets flertydighed.

Musikken på “360” er umiskendeligt Lennart Ginman med sin melankolske og filmiske tone i et naturligt krydsfelt mellem jazz og elektronisk musik. Pladen udfolder samtidig en ny side af Ginmans eksplorative musikalitet ved brug af FM-syntese, en specifik tilgang til skabelse af lyd og ikke mindst et samarbejde med to af Danmarks mest spændende musikere. De ti numre på ‘360’ er skabt i tæt samarbejde med Maggie Björklund (pedal steel guitar), Steen Rock (DJ/Percussion), producer Kæv Gliemann og visuel kunstner Teddy Kristiansen – en konstellation, der bibringer Ginmans nye kompositioner et særegent udtryk.

“360” tog dog sin begyndelse i vanskelige omstændigheder. Ginman blev pludselig ramt af øresygdommen Meniéires, som ødelagde hørelsen på venstre øre, gav permanent svær tinnitus, konstant svimmelhed og høreforstyrrelser. “Lyd gjorde ondt, og min kontrabas lød som om den kom gennem en transistorradio i modfase. Jeg var tvunget til at gøre noget andet.” siger Ginman om situationen. Ginman tog derefter i sommerhus, hvor han over et par måneder skrev hovedparten af det nye album ved brug af elektronisk grej baseret på FM-syntese og dermed uden brug af computer og samplinger. Ved at bygge numrene op så enkelt som muligt og ved lav volumen blev ørene ikke belastede, og han genfandt en kreativ åre, der inspirerede ham dybt.

Ginman ville skabe et album, der viste ham som en “hel musiker” uden opdelingen mellem hans elektroniske side og jazz-side – deraf titlen ‘360’, som illustrerer Ginmans intention om at vise helheden af sin musikalitet. Musikken skulle bygge en bro mellem maskinens repetitive stramhed og stringens og jazzens totale formmæssige åbenhed. Som altid hos Ginman er den mørke, melankolske tone fremherskende, samtidig med at kompositionerne med deres minimalistiske anstrøg efterlader plads til fortolkning. Modsætninger mødes på albummet, der omfavner det smukke, det foruroligende, og det majestætiske og med Ginmans ord skaber “en musik for alle, men ikke for enhver”.