Drømme på dage, hvor tanken er tung

0
325

Hvad gør man, når man kommer fra Vestjylland og rigtig godt kan lide DIY, bred, åben himmel og knælange cowboystøvler?

Det spørgsmål har Solvej stillet sig selv mange gange i de seneste år, og det har nu resulteret i et album, der er en både sanselig og ukunstlet sammensmeltning af Norden og Nashville. Det er det tredje af slagsen, og med udgangspunkt i Vestjylland, traditionel singer-songwriting, alverdens fugletræk og den brede, åbne himmel derover fremskrives et nært og vedkommende univers, der rummer både det store i det små og omvendt, hvor indholdet fremstår råt for usødet og samtidigt præcist og poetisk.

Solvej har indspillet i Nashville, Tennessee, og albummet er efterfølgende blevet produceret i København sammen med Sebastian Martin Munk Autzen (Hymns From Nineveh, Bells Echo m.m.), og i det tætteste samarbejde er pladens lyd landet et sted, som man fx kunne kalde for ‘vestjysk western noir’. Det er følelsen af at gøre tingene selv, af frihed og længsel, og af at være på vej til noget uden helt at vide hvad. Af asfalten, der toner frem, og en verden, der glider forbi: Lige meget om det jo så er Vestjyllands vidder eller Tennessees Great Smokey Mountains.

“Drømme på dage, hvor tanken er tung” udkommer på både vinyl, cd og streaming fredag den 29. januar, og Solvej tager på release-tour med sit orkester i foråret 2021.

I 2018 udgav Solvej sin debutplade. Om Vestjylland og hjem og om byen og landet. Nu udkommer hendes nye plade: “Drømme på dage, hvor tanken er tung”. I denne omgang kommer Solvej dog lidt længere omkring både geografisk og musikalsk. Hun har altid flirtet med både folk, americana og country & western, og lyden af lap steel-guitar har alle dage haft hendes hjerte. Derfor skulle pladen også indspilles i Nashville, efter hovedpersonen selv havde indhentet både inspiration og gode kontakter under et sangskriver-residency i Alaska (og det i den sydlige kystby Ketchikan). Dér, i et blåt træhus, imellem bjergside og laksetrappe, opstod de første noter til og antydninger af pladens ti sange.

Til trods for sin tid i Nashville fortsætter Solvej dog med at skrive, nært og relaterbart, på dansk. Sammen med Tim Easton (amerikansk sangskriver, guitarist og residency-vært) samlede Solvej et gedigent hold i Music City, USA, hvor grundsporene til pladen blev lagt. Det foregik i det legendariske Club Roar Studio, hvor indehaver Robin Eaton, tekniker Jesse Newport og lokale kræfter, som fx pedal steel-guitaristen Adam Kurtz, blev hentet ind. Efter hjemkomsten til Danmark blev materialet lagt i hænderne på producer Sebastian Martin Munk Autzen, der kløgtigt og kyndigt både har understøttet de intentioner og løftet de ambitioner, der i sin tid blev formuleret i Nashville.

“Pladen er kulminationen på flere ting for mig. Den er drømmen om at indspille og arbejde med min musik i USA for herefter at indgå i et forløsende og fyldestgørende samarbejde med en producer på dansk grund. Og det alt sammen pakket ind i trangen til at tage væk og længslen efter at vende hjem. Det er, som om det hele passer ret så fint sammen: mine rejser, min kærlighed til folk, americana og country & western, min udlængsel og min tryghedssøgen.”

“Jeg er vestjyde by heart, og jeg holder af at leve i periferien. Jeg holder af små samfund og dét at have mange funktioner, og af samme årsag har jeg også selv rejst midlerne til pladen via KODA og crowdfunding og produceret både den visuelle identitet til projektet og artworket til selve pladen. I forlængelse deraf forsøger pladen at favne usikkerheden i ikke at vide, hvad der ligger forude og det foruroligende i dén uvished. Samtidig handler den om, at intuitionen ofte er stærkere end tvivlen. At man nok skal komme det rigtige sted hen, hvis man tør lade vejen tage én og finder tilliden frem, selvom ruten er snoet og forvirrende. Det er en lille plade, og det er en stor plade. Og det er sådan, jeg allerbedst kan lide det.”

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here