Klassisk persisk musik rammer dansegulvet

0
1556

Efter flere udsolgte koncerter og et par udgivelser med engelsk lyrik, er det på tide med en udgivelse, hvor de persiske elementer fylder lidt mere i lydbilledet. Publikum har allerede taget godt imod de persiske klangfarver bl.a. på Roskilde Festival 2019 og Nuuk Nordisk Kulturfestival 2019.

Persian Electro Orchestra drømmer om at kombinere dansabel, elektronisk musik med klassisk, persisk instrumentering – en genre, der ikke findes.

I modsætning til tidligere udgivelser, hvor teksterne synges på engelsk, udfordres lytteren denne gang med oldpersisk poesi – uden at gå på kompromis med de bastunge, funky rytmer.

“Losing My Impatience” handler om tid og modstand, som er uundgåelige størrelser for at opnå selverkendelse og i sidste ende ro.

Men selvom oldpersisk ikke er så tilgængeligt, bærer de musikalske elementer lytteren igennem en sanselig og dynamisk rejse.

I løbet af de næste tre måneder vil 4 prominente elektroniske musikartister, herunder Noosfære og Discoshaman, arbejde på et remix af “Losing My Impatience”, som udkommer løbende.

Den unikke vokal leveres af Maryam Zohdi, mens den lynhurtige santoor spilles af Iraj Siahkali.

Losing My Impatience vil være tilgængelig på alle streaming-platforme d. 29. november 2019.

Frem til udgivelsen kan pressen lytte/downloade singlen via dette ‘hemmelige’ link:
https://soundcloud.com/kir-kir/persian-electro-orchestra-losing-my-impatience-original-mix-1/s-DHmL2

Facebook
https://www.facebook.com/persianelectro

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here