Echoes From The Underground

0
852

Med dybe rødder i den alternative rock-undergrund bryder Catch the Breeze stilheden med ”Echoes from the Underground”, første single fra det kommende album ”Into the Wide”, der udkommer senere på året.

Voldsomt og brusende bryder musikken frem. Lyriske guitarmelodier snor sig op ad trommernes og bassens bærende piller og baner vej for det smukke og simple vokalarrangement, hvor sanger Aage Kinchs baryton får luftigt modspil af Camilla Florentz’s (ONBC) æteriske vokal. Lyrikken kredser om et håb for det, der forener mennesker trods splittelse og strid “Build bridges instead of walls”.

“Into the Wide” er indspillet i Tapetown Studios, Aarhus og mikset af Christian Alex Petersen (Liss, Marching Church, Mew m..) i Grapehouse Studios, København.

Bag Catch The Breeze står Aage Kinch (vokal, guitar), Lars Madsen (bas) og Andreas Bundgaard (trommer), der gennem de sidste 22 år har forenet de musikalske kræfter først i hedengangne Yellowish og nu i Catch the Breeze. Som pionerer for Nordisk Shoegaze og Dream Pop udforsker og udvikler de tre venner konstant deres dynamiske og billedskabende udtryk.

Flere koncerter er planlagt i de kommende måneder op til album release senere på året.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here