Debut album fra Tom Bjerg

0
1496

Dansksproget hverdags melankoli med et stille stik til småborgerligheden og et ønske om kulør på tilværelsen.

Tom Bjerg er sanger/sangskriver. Teksterne er personlige og nærværende betragtninger om livet og de udfordringer der følger med.

I sidste halvdel af 90érne og starten af 00érne var Tom B forsanger og sangskriver i bandet “Steric”, som i 2000 vandt DM i Rock. I 2007 forlod han bandet og basen i København for at søge lykken (og den friske luft) på Sydfyn. Sangskrivningen blev på dansk og arrangementer og produktioner er siden blevet til i hjemmestudiet i baghaven.

I lokalmiljøet omkring Svendborg fandt han i 2018 nye legekammerater – Trommeslageren Mads Stephensen, som også er manden bag pladeselskabet “Sorte Plader” og musikprofilen på Spillestedet Harders. Pianist og producer Peter Kohlmetz Møller, fra bla. Eclectic Moniker og Thøger Dixgaard. Bassisten Anders Thambo Rasmussen, ligeledes Eclectic Moniker og musikunderviser på Oureskolerne. Trine Lund Sørensen, multimusiker og underviser på Humble musikefterskole.

Sammen arbejder dette stærke hold på, at Toms sange bliver lækre og velproducerede, såvel live som på indspilninger.

Holdet her har produceret et album sammen med produceren Kristian Thomsen.
Albummet bliver udgivet d. 28. august 2020 – tre singler er ude nu – “Hurtigt ud Hurtigt hjem” og “Timer nok” som er i rotation hos DR-P5 – og sidst “Så langt” som blev ugens hit-tip hos P4Play.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here