EMI WIDE (tidl. WIDE) er klar med helt nyt navn og lyd på sin nyesingle “hate u”

0
316
Foto: Freja Jeppesen

Efter næsten et års udgivelsespause er EMI WIDE (tidlig. WIDE) nu klar med sin spritnye single “hate u”, der ikke blot introducerer en ny lyd, men også en ny identitet.

Med en pop/punk prinsesse energi, inspireret af navne som Olivia Rodrigo og Upsahl, synger EMI WIDE om at få sit hjerte knust i tusind stykker, men samtidig forsøge at opretholde den perfekte facade udadtil:

“I tell all my friends I’m over you. And I don’t give a damn about the things you do. So they think I’m feeling fine about that you’re no longer mine, but I die every time someone wears your perfume”.

I en tid hvor dating og hjertesorg kan føles mere kompliceret end nogensinde før, sætter EMI WIDE i “hate u” fokus på, hvordan vores konstante stræben efter at vise lykke og succes på sociale medier kan gøre det endnu sværere at håndtere vores følelser.

“Hate u” er et breakup-anthem til alle dem, der sidder med et knust hjerte og et brændende ønske om at komme over deres eks, mens de desperat kan følge med i den tidligere partners liv og festligheder på sociale medier.

“While I’m in my PJ’s with ice cream in bed, you’re taking shots and got zero regrets. I wanna hate you.”

Sangen er skabt i samarbejde med den tyske Platinum og Guld-vindende sangskriver Linda Stark og produceret af Kim Johansen (Iva Queendom, Kedde, mfl.) i Berlin i maj 2023, og er ifølge EMI WIDE en af hendes mest ærlige og personlige sange.

“Hele processen bag sangen har været enormt frigørende og utrolig terapeutisk. Jeg tror, jeg stod der i en time og råbte; “I wanna hate you” i mikrofonen. Og det føltes faktisk ret befriende.

EMI WIDE, med det borgerlige navn Emilie Kokholm, har tidligere haft airplay på flere af DR’s radiostationer, været Månedens Kanon på P3, figureret to gange på P3’s Upcoming Liste i 2022 og gæstet WeekendMorgen med Anders Ugilt.

Hun har for nylig sunget kor på Suspekts single “Pariz”, og satser nu stærkt på både dansk- og internationalt plan med sit eget projekt.

Efter sin optræden på SPOT Festival 2023, har hun brugt det meste af sommeren i udlandet på at skrive og producere ny musik sammen med udenlandske producere og sangskrivere.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here