Århusianske Verdens Sidste Idé tiltrækker sig i stigende grad opmærksomhed med deres rummelige sange om byen og eksistensen. Nu er første single ‘Følelsen Findes (Ikke Mere)’ fra deres kommende album klar – den udkom 7. februar!
“Det’ dansk, det’ episk, det’ poetisk – det er helt fantastisk!” Sådan lød det i P6 BEAT-programmet ’Debut’.
Alt imens gav Gaffa fem stjerner til Aarhus-bandets koncert på Headquarters – og skrev: “Original dansksproget rockmusik i særklasse”.
Så forventningerne vokser til debutalbummet fra Verdens Sidste Idé. Nu er de klar med singlen ’Følelsen findes (ikke mere)’, der udkommer 7. februar. Den løfter en flig af de menneskeportrætter, Asbjørn Hvelplund tegner i sine sange – og hvordan der hele tiden lurer større spørgsmål bag billederne.
”I kærlighed og musik er det sådan, at du er nødt til at sige det som det er, hvis du mener noget med det. Det er ubehageligt, men der er ingen vej uden om. Du kan prøve at rette ind og holde takten, men hvis du ikke føler det, så mærker folk det alligevel. Jeg kan godt fortryde, at jeg ikke er bedre til det selv,” siger Asbjørn Hvelplund.
Debutalbummet får titlen ’Den indre by’ og kredser om landsbydrengen Asbjørn Hvelplunds møde med byen og dens mennesker. De udspringer af samtaler, nattemøder og små replikker, han har samlet op på sin færden. Albummet udkommer til foråret.
Flere
af sangene har været luftet ved koncerter på blandt andet Smukfest og Spot. Og
Verdens sidste idé følger også albummet op med en tur rundt i landet – blandt
andet til spillesteder som Vega i København, Kansas City i Odense og Radar i
Aarhus.
Se datoer og følg Verdens sidste idé hér:
www.facebook.com/pg/verdenssidsteide/