Lukas Vanggaard debuterer på Valentins dag med et energisk og håbefuldt poptrack – et feel-good nummer med ægte nerve. OMG er en sang om modet til at skyde konfettikanonen af og tro på livet, kærligheden og musikken. OMG er ude 14. februar.
Lukas er født under en popstjerne i Herning – og er vokset op under kraftig påvirkning fra svenske og danske legender som Håkan Hellström og C. V. Jørgensen. Han har været et stjernefrø fra barnsben, men en Lukas Vanggaard tager den tid, han skal bruge.
OMG afslører Lukas som romantiker og elegant popsmed både i melodi og poesi. Men den løfter også sløret for det konstante arbejde, der foregår i den unge århusianer med at erkende og acceptere sig selv og livet.
”Jeg er en håbløs romantiker, og når jeg ser kærestepar komme gående hånd i hånd langs Møllestien eller i Marselisskoven, vil jeg nærmest bytte plads med hvem som helst, for at mærke den symbiose, de mærker. OMG er en sang om at føle kærlighed, føle sig fri og erkende, at man ikke er ligesom alle andre – og heller ikke burde være det. Ja. Jeg tror, det er det OMG handler om.”
Lukas har spillet musik siden han kunne holde på trommestikkerne, og skrevet sange siden han var ni år gammel. Han er multiinstrumentalist, og fik allerede som 17-årig en pladekontrakt i København. Det blev for stort et pres for Lukas, og han endte med at forlade byen og komme til hægterne langt væk fra alle andres forventninger. Derfor har det taget tid og overvejelse at blive klar til at vise sine sange frem. I mellemtiden har Lukas arbejdet sammen med bl.a. Juncker, Sys Bjerre, Marcus Winther-John, Mads Haugaard og Lovespeed.
Lukas Vanggaards debutsingle er den første af flere releases i år. Vi håber, I tager godt i mod den.
OMG udkommer på alle digitale platforme via Believe den 14. februar.
Følg Luks Vanggaard her:
Facebook: https://www.facebook.com/lukasvanggaard/
Instagram: @lukasvanggaard