“Love Will Conquer All”

0
502

Eastcoast fra Midtjylland.

Den Midtjyske musiker, komponist og tekstforfatter, Henrik Amdi Madsen, udkom i november, med et nyt engelsksproget album.

Henrik Amdi Madsen komponerer, indspiller, producerer og udgiver både dansk og engelsksproget musik under kunstnernavnet AMDI på eget forlag.

På vokalsiden samarbejder AMDI med en række midtjyske sangere fra hans netværk, herunder Kathrine Elmholdt, Nicole Kølbæk, Marius Grønkjær og Henrik Bank. På albummet ”Love Will Conquer All” medvirker endvidere den amerikanske sangerinde, Katie Burke fra musikkens by, Nashville, på to af AMDIs kompositioner, herunder albummets titelnummer.

“Love Will Conquer All” er et album som spænder bredt fra melodiøs pop og rock, over modern country, til ballader. Lyd universet er inspireret af den amerikanske eastcoast lyd.

Albummets tema handler om kærlighed i bred forstand og på godt og ondt. Ikke fordi der aldrig er skrevet en sang om kærlighed. Men fordi kærlighed er det vigtigste grundstof i universet.

Når den fede dame har sunget og den sidste gæst er gået hjem, står en ting altid bøjet i neon: Kærligheden besejrer alt … Love Will Conquer all.

AMDI spiller selv de fleste instrumenter og har selv produceret og mixet albummet i samarbejde med tekniker Jan Jensen. Albummet er co produceret og masteret af Morten Maltesen, som bl.a. er chefproducer i Lundgaard Studios.

På albummet bidrager en række danske og internationale session musikere endvidere på nogle af sangene. Her kan nævnes Martin Jønsson (DK) på orgel, Sasha Ostrovsky (USA) på pedal steel, Jay Moonah (Canada) på mundharpe og Freddie Banks (USA) på piano.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here