Emil Bror – “Da vi fik besked”

0
1230

Emil Bror er en ung sangskriver der, med sine stemningsfyldte sange, prøver at skabe et nysgerrigt og undersøgende lydunivers, hvor han ikke er låst fast af én genre, stil, eller idé.

Med en poetisk bevidsthed arbejder han legende med sproget og dets facetter, og prøver altid at hive fat i nogle af de følelser, som vi alle sammen kender. Relationerne mellem mennesker, frustrationen med fremtiden og personlige historier er nogle af de emner som præger Emils musik, og han er aldrig bange for at grave nogle af de ting frem, som også kan gøre lidt ondt.

Emil Brors musik tager dig fra Hong Kong til Barcelona i sin søgen på inspirationen og den gode idé, og han er aldrig bange for at lade indflydelsen fra hans store idoler vise sige i både hans sange og udtryk.

Emil Bror havde sin debut på national TV, da han i 2018 blev nr. 2 i talentprogrammet ”All Together Now” på Kanal 5. Siden da har han også haft sit første udspil på den danske musikscene med singlen ”Ud I Kulissen” og den dertilhørende plade ”Sjælevarmer” i 2019.

Nu, allerede 2 år efter, er han aktuel igen med singlen “Da vi fik besked” fra det kommende album ”Er Det Stadig Okay At Drømme?” og håber på at kunne etablere sig som et af de upcoming navne, som er værd at holde øje med.

“Er Det Stadig Okay At Drømme” udkommer d. 10 September 2021.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here