Ea Wim er noget så atypisk som en ung, kvindelig neoklassisk komponist og sangerinde. Med inspiration i klassisk tradition og nordiske folkeviser komponerer hun for klaver og strygere og lægger sin sælsomme vokal og et lyrisk identitetssøgende univers til. Scenen for neoklassisk er stort set uden kvindelige repræsentanter, og i Eas kategori er hun helt enestående.
“Han kommer ind” er første single fra Eas kommende debutalbum og er skrevet kun for klaver og vokal.
“Han kommer ind” er skrevet, da Ea var bare 16 år og gik på efterskole. Sat i en ny verden med lige dele nysgerrighed og usikkerhed fandt hun sin første kæreste. Oplevelsen af at forsvinde fra tid og sted sammen med ham blandede sig med helt konkrete udfordringer for modet. At gå hen og banke på hans dør var grænseoverskridende. Men på værelsesgangen, hvor han boede, lå også øvelokalet med det store flygel, og hun fandt ud af at sætte sig til klaveret dér, og kalde ham ud med tonerne.
”Sangen er inspireret af den situation og den tid. Man lever et helt liv, men på lånt tid, på et efterskoleår. Man er opslugt i en anden verden, og venter at alt går i opløsning, når den ikke længere er”, fortæller den unge komponist.
Ea er vokset op på landet og efterskolen blev en mulighed for at forme selvforståelse og identitet uafhængigt af den rolle, hun voksede op i. Og der dukkede påvirkningen fra den altid tændte P2-radio derhjemme op i hendes sange. Interessen for naturen, folkemusik og klassisk tradition voksede og formede hendes musikalske udtryk.
Ea Wim har fra teenageårene arbejdet med at give musikken et performativt udtryk. Da hun var 19 år satte hun egenhændigt forestillingen Nøgne sjæl, sande menneske op – en fortælling i musik, dans og performance om hvor skrøbelig og sårbar man er, når man er ung, og hvor dårlig omverdenen er til at forstå det.
I videoen til “Han kommer ind” ser man den mandlige moderne danser Anton Hedevang, som har været en gennemgående figur i Eas tidligere forestilling og også er det i de kommende videoer.
Kønsbevidsthed og æstetik er en vigtig del af Eas udtryk. Hendes ensemble består af kvindelige musikere, mens danseren er mand. Det har været afgørende i hendes valg af medspillere, at vende stereotyperne om.
Ea kommer med noget helt særligt – i kraft af sit talent, sin stemme, sin refleksion og sit genrevalg. Hun er en af uendeligt få kvindelige artister, der gør sig i feltet neoklassisk, og en af de eneste herhjemme.
