Som nogen måske husker udgav jeg 17. august i år min første single “Sad Ironic” sammen med en storslået musikvideo produceret af Lasse Spang Olsen. Musikvideoen blev efterfulgt af en heftig debat omkring nøgenhed i kunst og på sociale medier.Sammen med et igen stærkt hold af musikere udgiver jeg 9. november min 2. single “Someone like you” der hylder romantikken og universel kærlighed.
I nøgenhedsdebatten stillede jeg spørgsmålet: Hvorfor naturlig nøgenhed ikke tillades på sociale medier, mens vold og seksualisering er frit tilgængeligt. I forlængelse heraf stiller jeg nu spørgsmålet:
– Er romantikken død og har den også forladt pressen? 😉
– Er der overhovedet plads til romantik i lydbilledet/mediebilledet?
– Er der plads til at fortælle en historie om at blive strøget med hårene og ikke mod hårene?
Med skurende cellostrøg og noget der minder om nordisk jojk indledes længselsrejsen mod “Someone like you”. Med sprød guitarklang, kærtegnende stemmer og virtuose cellostrøg, der smyger sig silkeagtigt ind og ud af hinanden er “Someone like you” et akustisk nummer der blander en nordisk folketone med en romantisk og meditativ stemning.
Med min akustiske kærlighedsballade har jeg til hensigt at bringe en ikke-sentimental følelse af længsel og udforskning af kærlighed. Først troede jeg at jeg havde skrevet stykket til et andet menneske, men opdagede at den hørte til hos mig selv – en universel kærlighedsballade, der dybest set handler om at lade sig stryge med hårene: – at elske en anden person, sig selv og universet.
Romantikkens floder har været ret vandfattige i medierne de seneste år, men det ser ud til at nye spirer er på vej, hvor romatik og universel kærlighed smyger sig om hinanden. Er film som “A Star is Born” og “Lykke Per” for eksempel mon også med til at bane vejen for en ny trend?
Se videoen og hør musikken til mit bud på en nyromantisk kærlighedssang.
