Faunea udgiver singlen “Psycho Love” med amerikanske Elektrik People

0
1120

Den 25. juni byder dansk-peruvianske Faunea endnu engang på ny musik fra hendes dystopiske pop-univers, når hun udgiver singlen “Psycho love” med den amerikanske rapper og artist Elektrik People på gæstevokal. Det bliver således den tredje og sidste single fra Faunea, før hun udgiver sin debut-EP den 27. august.

”Jeg er en alien, født i en menneskekrop. Jeg kommer fra Pluto, men er opvokset i Nakskov”. Sådan beskriver den dansk/peruvianske artist Faunea, med det borgerlige navn Natasja, sig selv og hendes mørke elektroniske univers passer perfekt til dette image.

Kontrasten mellem at føle sig som en der hører til på en anden planet, men i virkeligheden være opvokset i Nakskov, kommer i den grad også til udtryk i hendes vokal. Det ene øjeblik formår den at fremstå klar og skrøbelig, til kort efter at læne sig op ad mørke og tunge beats der præger hendes musik.

Den nye single “Psycho Love” har Faunea skrevet med afsæt i en personlig oplevelse, hvor hun var så interesseret i en fyr, at hun nærmest blev besat af ham. Hele stemningen og dens visuelle udtryk, er desuden inspireret af DC-antihelten Harley Quinn.

Faunea er desuden netop nu aktuel som feature på den svenske artist Kalhaader på nummeret “Who We Are”, hvor også Robyn the Bank medvirker på.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here