Choir Of Young Believers udgiver nyt album

0
697

“Holy Smoke” udkom den 4. november og følger op på udgivelsen af september-singlen, “Vinden”, samt annonceringen af bandets første koncerter i mere end fire år.

“Holy Smoke” er et kompromisløst, sammenhængende værk – syv tekster og sange, hvis overhængende musikalske ro, forener en sangskrivers ærlige tungsind med glimt af optimisme og håb.  

Choir Of Young Believers fik sit store gennembrud i 2008 med det prisvindende debutalbum, “This is for the White in Your Eyes”. Det tredje og seneste, yderst anmelderroste “Grasque”-album udkom i 2016 og siden, har der været stille omkring bandet.

Den 9. september i år, udkom “Vinden” og singlen varslede samtidig om et album med udgivelse dette efterår. “Holy Smoke” er skrevet af sanger og sangskriver, Jannis Noya Makrigiannis, og produceret i samarbejde med Nicolai Kleinerman Koch og Neil Robert Young. Albummet udgives på selskabet Tigerspring, som bandet har samarbejdet med siden deres debut-EP, “Burn The Flag” fra 2007.

Choir Of Young Believers annoncerede i forbindelse med udgivelsen af “Vinden” bandets første koncert i mere end fire år. Koncerten på Hotel Cecil i København gik udsolgt på blot 24 timer og en ekstrakoncert dagen efter, 27. november, er i salg nu.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here