Fik du egentlig tjekket de der Sing Sing Sing ud?

0
206

10 års samarbejde, dedikeret sangskrivning og en fælles kærlighed til noget, der egentlig begyndte som en uformel vinterspøg, har vist sig at være mere end bæredygtig. De seneste tre års turnéer har budt på udsolgte koncerter overalt i landet, og årets turné – Kind Of Christmas – ser ud til at fortsætte i samme stil. I år med nyskrevne ’kind of christmas’-sange.

Hvis hele historien skal skrives, skal der både nævnes både underholdnings-tv, melodigrandprix, mainstream-pop, højt-hårs-heavy og meget mere. Dét skal den heldigvis ikke, og der er meget mere at hente hos Sing Sing Sing, som – udover individuelle karrierer i forskellige retninger – har slået deres navn fast hos deres trofaste publikum … og dem, der ikke vidste, de også gerne ville være med til festen.

Lyden er ’tiden’. Americana, roots og country med ord, der bider og gider. Sing Sing Sing er koncerter med historien og musikken i fokus, foden i gulvet, selvudleverende momenter, foden på monitoren og med plads til bittersøde kommentarer til voksenlivet, samfundet, dig og mig.

Første single, Silver & Gold, fra Sing Sing Sings nye EP, har for længst ramt radiostationerne. En sang med de to kvindelige medlemmer i front og en lyd, der trækker på de samme inspirationskilder som First Aid Kit, Secret Sisters og andre af tidens folk-kunstnere.

Anden single er Only Once A Year; en bittersød, underspillet sang om jul, stress, overforbrug og påtaget overskud. Samtidig har Sing Sing Sing taget hul på den årlige Danmarksturné, Kind Of Christmas – uden højstemt overflod af glitter og knas, men med respekt for den jul, de fleste af os alligevel kaster os ud i … på godt og ondt.

Du kan høre de nye sange på Sing SIng Sings kanal på YouTube.

Sing Sing Sing er: Lonnie Kjer, Sascha Dupont, Ivan Pedersen, Alex Nyborg Madsen og Søren Jacobsen.

Herunder finder du turplanen for Kind Of Christmas, der startede på Brundby Rock Hotel, Samsø den 7/11 til stor begejstring.

08.11.19 Nyborg, Kino Vino
09.11.19 Skive, Skive Theater
14.11.19 Aarup, Industrien – FÅ BILLETTER
15.11.19 Blokhus, Spillestedet – UDSOLGT
21.11.19 Brabrand, Jazzværket – UDSOLGT
22.11.19 Hals, Hals Skole
23.11.19 Viborg, Paletten
28.11.19 Silkeborg, Kedelhuset – FÅ BILLETTER
29.11.19 Fredericia, Tøjhuset – FÅ BILLETTER
30.11.19 Kolding, Godset
01.12.19 Herning, Fermaten
05.12.19 Helsingør, Kulturværftet
06.12.19 Næstved, Grønnegades
07.12.19 Rønne, Musikhuzet
11.12.19 Aars, ALFA
12.12.19 Horsens, HNT
13.12.19 Skagen, Kappelborg
14.12.19 Rødovre, Viften – FÅ BILLETTER
15.12.19 Holbæk, Rotationen – FÅ BILLETTER

Facebook
https://www.facebook.com/singsingsing.dk/

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here