Fredag d. 23. oktober udsender Glasgriber deres 3. single “Gribe dig”!
“Gribe dig” er kærlighed i ordets reneste betydning. At man er klar til at ofre alt for den man elsker, samtidig med at man altid er lidt usikker på, om det er gengældt.
Glasgriber skriver fortsat voksenpop på dansk, og med den meget iørefaldende melodi er det oplagt at synge med:
Åh Jeg vil gribe dig,
Jeg vil gribe dig
Når du falder…
“Gribe dig” er, med sit forholdsvis høje tempo, fuld af poprock energi med tråde tilbage til 80’ernes danske rockscene, men også til den nye generation af danske arenabands.
Glasgribers seneste single, “Dig og mig – Mig og dig”, havde tidligere på året fint hul igennem til både P4, P5 og andre radiostationer landet over.
Glasgriber tegnes af Morten K, der arbejder tæt sammen med producer Jon Kjærran om det musikalske udtryk. Med sig har de Camilla Albers på kor og Jakob Lyngbo på guitar.
Glasgriber arbejder på højtryk med at få mixet de sidste numre til den kommende ep. Morten K er ligeledes i gang med at sammensætte et liveband, der forhåbentlig kommer på landevejen i forbindelse med udgivelsen