“Jeg er stadig en angry bitch. Men…”

For Rebecca Lou har vrede både været en helende drivkraft og en udmattelse. Den 4. maj udgiver Rebecca Lou sin første single, “Lovesick”, fra det kommende album “Heavy Metal Feelings”, der under den nye musikalske fane “doom pop” fremviser en langt mere åben og sårbar side af den fandenivoldske musiker.

Måske har du lært Rebecca Lou at kende som en kompromisløs, attitudestærk naturkraft af en rockmusiker. Hende der kastede en læderjakke over skuldrene, skruede volumen op på max, råbte ”Bitch U Look Good” og gav nul fucks. Den Rebecca Lou er der stadig. Men vreden og den smadrede rock-attitude, som herskede på hendes to første album “Skeletons” og “Bleed”, har nu fået selskab af popmusikkens naivitet og den gåsehudsfremkaldende tristhed, man kender fra store kærlighedsballader. På hendes kommende album, lyder Rebecca Lou mere ærlig og følsom end nogensinde før.

“Afstanden mellem musikken og min personlighed er blevet kortere. Det er ikke fordi rockmusikken ikke er mig – den er totalt meget mig. Men det her er mig i et nyt lys”, fortæller hun.

“Rock er ikke kun en genre for mig, det er også en livsstil. Det handler om, hvordan du udtrykker dig, at du siger din mening, at du står ved hvem du er, du gør, hvad der fucking passer dig. Det bilder jeg mig selv ind, at man stadig kan høre i de nye sange”.

Som et barn med krudt i røven, der ofte blev kaldt alt for vild, har Rebecca Lou gennem hele sin opvækst følt, at andre forsøgte at irettesætte hendes person og hendes temperament. Følelsen af ikke at passe ind fulgte hende gennem teenageårene, hvor hun begyndte at spille musik. Hun hadede machokulturen i de rockmiljøer, hun færdedes i, men samtidig kunne hun ikke forenes med stereotype idéer om, hvordan man skulle være kvinde. I stedet for at gøre sig selv mindre og mindre, valgte Rebecca at insistere på at tage plads og være lige så vred og højtråbende, som hun havde lyst til.

“Vrede og aggression har hjulpet mig rigtig meget, for det har været en drivkraft, der tvang mig til at stå op for mig selv. Jeg er helt klart stadig en angry bitch. Men… jeg er også blevet lidt udmattet af at være vred. Jeg tror, at vrede nogle gange har været en coping mekanisme, så jeg ikke behøvede at vise sårbarhed. Jeg følte, at sårbarhed var et svaghedstegn, som folk kunne bruge imod mig”.

Doom pop uden filter

Da Rebecca lige inden Corona-krisen fik sit hjerte knust “i en trilliard stykker” af en relation, der gik i stykker, blev det umuligt at holde sårbarheden på afstand. Derfor har tilblivelsen af hendes nye album nærmest været en helingsproces, hvor hun langsomt er blevet tryggere ved at skrive og synge uden filter. Det har givet Rebecca Lou mod til at give plads til bløde og mere poppede noter i hendes sange. Guitarerne og den tunge doom-bas er stadig bagtæppe, men teksterne om tab, overlevelse og kærlighed bliver løftet af melodier, der er legende, catchy og forløsende.

“Jeg elsker den gode melodi, jeg elsker festligheden, det storladne og glæden i pop. Det er noget af det popmusikken kan for mig. Jeg plejer at sige, at når jeg er i dårligt humør så hører jeg pop. Når jeg er i godt humør, så hører jeg hardcore heavy metal. Popmusik for mig er en lille lykkepille”.

De fine nuancer i Rebecca Lou’s nye sange giver dig mod til at råbe, mod til at græde og lyst til at række ud, når ting er svære. For som hun selv siger:

“Jeg synes, det at vise sårbarhed er en kæmpe styrke. Der er noget ægthed i at stå ved sig selv og sine traumer. Det synes jeg er kæmpe bad ass at gøre”.

Rebecca Lou udgiver “Lovesick” den 4. maj via W.A.S. Entertainment (DK) og Killing Moon (UK).