Madson nyt album ude d. 27. september

0
1563

Indie pop singer-songwriteren Madson er klar med sit første fuldlængde album ’Visions of Magnolia Sky’. Med over 260.000 streams alene på Spotify, er Madson nu klar med 12 nye numre, der kan smelte ethvert pop-elskende hjerte.

Debutalbummet er en samling bestående af 12 numre, som er produceret i samarbejde med Søren Mikkelsen. Albummet er hovedsageligt blevet til i Medley Studiet i samarbejde med Rasmus Elk Olsen, Jakob Groth og Jakob ’Lilfar’ Høyer.

Det har taget tre år at sammenfatte hele albummet. En proces med bump på vejen – udfordringer som også er blevet anskuet som inspiration og drivkraft for musikken. Af samme grund anser Madson selv albummet som en form for audiotiv dagbog – hvor alle følelser og oplevelser bliver optaget, pakket sammen og nu videregivet til lytteren.

»Jeg udtrykker mig bedst gennem musikken. Der er noget enestående ved at skrive en sang, og man tænker lidt; i dag har jeg skrevet noget, der aldrig er skrevet før. Tiden står stille når man skriver og indspiller. Og det at man efterfølgende kan vende tilbage til de følelser man havde, da man lavede musikken, er ret fantastisk. Det er derfor jeg gør det her, og fordi jeg ikke kan lade vær.«

Madson viser med dette album sine styrker i sangskrivning og hvad de seneste tre år har været brugt på. En stærk plade med solide numre, der kan smelte enhver pop-elskers hjerte, kreeret af en yderst passioneret singer-songwriter, der ikke følger tidens trends.

»Magnolia Sky er billedet eller betegnelsen på det sted, hvorfra jeg fandt min inspiration, og henviser også til de visioner og drømme, som er knyttet til musikken. Det har været titlen fra dag ét i arbejdet med albummet, men undervejs som tingene udviklede sig, og jeg udforskede forskellige retninger, synes jeg, det gav god mening at udvide titlen til ‘Visions of Magnolia Sky’ – en titel, som er synonym med den rejse, jeg har været på.«

Processen har således mundet ud i et værk, der ikke mindst afspejler Madsons personlige tag om sit virke som artist og kampen for at finde ind til kernen af sin sangskrivning:

»Det er et eklektisk debutalbum som viser flere facetter af mig som musiker og sangskriver. Jeg har skulle finde mig selv og min lyd gennem processen, og det synes jeg, at man kan høre på de enkelte sange såvel som helheden.»

Albummet giver lytteren en fornemmelse af en seriøs og følsom sangskriver, der ikke er bleg for at lukke lytteren ind til de dybeste rum af hjertet. Alle numrene på albummet har udover Madsons karakteristiske stemme til fælles, også guitaren som epicenter.

’Visions of Magnolia Sky’ udkommer på ’Rocket Enterprise Recordings’ under exclusive license to AWAL (Kobalt).

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here