Koncert, meditation og åndedræt m. Jakob Lund og Astrid Sonne

0
1589

Toldkammeret blænder op for endnu en meditationsworkshop og koncert, når Jakob Lund – denne gang i selskab med musiker Astrid Sonne – byder inden for til arrangementet ’Koncert, meditation og åndedræt’.

”Træk vejret. Kom helt ned i kroppen og åben dig op for nye indtryk”. Dette er opfordringen til deltagerne på den kombinerede workshop og koncert Koncert, meditation og åndedræt.

Nysgerrige sjæle inviteres til et helt særligt eksperiment med krop og lyd. Første del af eftermiddagen består af en mini-workshop, der afholdes af Jakob Lund, bedre kendt fra Breathe SMART-initiativet. Forløbet her vil indføre gæsterne i en række åndedræts- og afslapningsteknikker. Efter denne del følger en meditations-session, der glidende flyder over i en ambient koncert med publikum liggende på yogamåtter.

Koncerten opføres af den danske kunstner og komponist Astrid Sonne, som er et af de nyeste navne inden for den blomstrende eksperimentelle, elektroniske musik i Danmark.

 

Praktisk informationer:

Tid: 4. november 2018 kl. 16.00

Sted: Toldkammeret, Havnepladsen 1 i Helsingør

Billetter: 125 kr. på www.kuto.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here