Ny musikvideo fra de frigjorte, som leder efter guitarist

0
1038

Det danske rock band De Frigjorte, har frigivet en ny musikvideo. Sangen hedder “Polen” og er den nyeste fra deres kommende album, som har fået titlen “I Dagens Andledning”.

Musikvideoen viser klip fra De Frigjortes to første koncerter efter landet gik i lockdown. Om perioden udtaler bandets sanger Kurt: ”Det har virkelig været en skod omgang. Vi skulle starte en lille DK tour i København, 14 dage efter der blev lukket ned. I 2020 fik vi aflyst næsten 20 koncerter, heriblandt Nibe Festival, Kløften Festival og et support job for HERO. I sommeren 2021, var vi i forhandling om 12 festivaller, men endte med at spille 4, da de fleste ikke kunne/måtte gennemføre”.

“Vi er et lille upcoming band og skal ikke tude, da der jo er folk der har slået sig langt mere end os. Men det har sgu været surt. Især fordi vi selv føler at de sidste 3-4 sange vi har uploaded er vores bedste indtil videre! “Som Om Det Ikke Var Slemt Nok”, “Sluk Det Lort” og “Polen” har alle fået utrolig respons fra folk der kan lide bandet og dansk rock generelt. Mere airtime på mange fm radioer, samt online playlister end noget andet vi har frigivet. Så det har været ekstra surt, at se den ene plan efter den anden smuldre i hænderne på os”. 

Musikvideoen til “Polen” er filmet til De Frigjortes to første koncerter efter lockdown. Henholdsvis Fællestival på Fyn og Noget Bedre i Silkeborg.

”Det var virkelig med nerver og bævende underlæbe at vi gik op på scenen. Efter så lang tid var jeg begyndt at få lidt angst for, om jeg overhovedet ville kunne lide det at stå på en scene endnu. Men hold kæft et sus. Begge aftner var der så meget smæk på og så meget kærlighed, at jeg stadig får en lille klump i halsen, når jeg tænker på det. Det med at der kommer noget udefra og vælter hele ens hverdag og fjerner ens passion har været hårdt. Så at få lov til at mærke det varme vand igen, var fantastisk. Jeg kommer aldrig til at glemme de to aftner. Alle koncerter er vigtige, men jeg vil aldrig glemme de to koncerter. Så jeg er glad for at vi fik skudt en musik video lige netop dèr”

Sangen “Polen”, omhandler, som tidligere sange med De Frigjorte, en person som ikke har det super let.

”Bente har det ikke super godt. Meget ala. vores egen lidt fortvivlede situation for tiden. Vi mangler sidste medlem i flokken. En guitarist. Og så forsøger vi generelt at få styr på år 2022. Der er mange løse aftaler og uvished. Nogle aftaler, er visse steder begyndt at løbe lidt fra og vi har snakket med flere festivaller, som allerede nu ved at de ikke kommer til at genopstå i 2022. Men vi håber 2022 bliver mere som 2019 – vi kan ikke vente med at komme videre!”

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here