“I Say Ayo”, Jonas Brøgs seneste udspil, som udkommer d. 26. juni, byder på luft, lys og farve.
“Med alle de store problemer i verden i øjeblikket, er det en rar følelse at have mulighed for at sætte en sang på, der i det mindste hjælper mig med at sætte mine egne problemer i perspektiv.”, siger Jonas.
Jonas er for nyligt flyttet til et hus ved stranden, hvilket også forklarer den mere tilbagelænede, easy-going vibe på hans seneste release “I Say Ayo”:
“Under lockdown var vi faktisk allerede igang med at pakke vores tasker for at flytte og dykke ned i et nyt kapitel i vores liv. Nu ser jeg surfere gå forbi vinduet ved mit studie, med boardet under armen, på vej ud for at fange en bølge. “I Say Ayo” var skrevet med sand mellem mine tæer. Det gør altså noget ved et menneske.”
Jonas Brøg er en spirende dansk sanger, sangskriver og producer. Han startede sin musikalske karriere som verdensturnerende trommeslager, der spillede for artister som Sister Sledge, Westlife, Gloria Gaynor og Roy Hargrove.
Denne karriere var efterfulgt af en årrække, hvor Jonas arbejdede bag musikken som producer og sangskriver for andre artister, indtil han begyndte at skrive og fremføre sine egne sange. Mange af dem var inkluderet i Spotify’s “New Music Friday” playlister og “I Think Of You I Cry” fandt sågar vej til radioen i hjemlandet Danmark.
“I Sat Ayo” er en efterfølger til That Feeling EP’en fra marts 2020. Flere nye sange og EP’er på vej i år.