Der en lang og veldokumenteret tradition for Skandinavisk musik som tilfører melankolske Nordiske lydlandskaber til jazzens dybe grundstamme.
Den unge danske pianotrio Little North er ingen undtagelse til dette, men deres tredje album, “Finding Seagulls”, er et helt nyt og friskt kapitel i denne rige traditions saga.
Trioens forrige album høstede flotte anmeldelser og har bl.a. formået at være ugens plade på P8 Jazz, som iøvrigt har spillet albummet en hel masse udover det. Og til trods for coronasituationen har trioen turneret flittigt rundt i det ganske land i 2020, og har spillet for både unge og gamle, så forskellige steder som højskoler, biblioteker og mindre spillesteder.
Trioen tilbragte deres dannelsesår med at spille og komponere musik sammen, og dermed udvikle en fælles kemi og intuition, som langt overstiger deres unge alder. De bevæger sig ubesværet rundt i grænselandet mellem komposition og improvisation og deres poetiske og melodiske spillestil gemmer ofte på en dyb kompleksitet, som ligger og lurer lige under overfladen.
Om albummet udtaler gruppen selv:
“Albummets titel er en metafor for den evige søgen efter land i et hav af endeløse muligheder. Når en havmåge åbenbarer sig over åbent hav er det et tegn på at der er land i sigte. Som trio er vi konstant på jagt efter nye melodier og nye historier.”
Dette album beskriver denne søgen. Little North får den amerikanske jazz’s lune til at smelte sammen med nordens kolde, minimalistiske lyd. Den nordiske lyd, som så mange mennesker holder så meget af; atmosfærisk, filmisk og fængslende… på sin vis både dyster og munter, på én og samme tid.