Den 19. februar 2021 udkommer “Burning”, der er Benners første single fra hans kommende EP “My Mind Is A Movie Of The Night”.
Rasmus Benner er en sanger og sangskriver med et helt særligt flair for catchy melodier, tekster fuld af dybde og en stemme, der går lige i hjertet, hver gang han åbner munden – og her er “Burning” ingen undtagelse.
“Alle numrene på min EP er skabt ud fra stærke følelsesladet situationer, som man nok bare må erkende, man ikke slipper helt fra igennem et menneskeliv, og “Burning” er skrevet på en følelse af at være havnet i en situation, hvor man pludselig ikke rigtig kan
genkende sig selv.”
Benner var tilbage i april en af sangskriverne bag det virale hit “Når Stormen Lægger Sig”, der blev skrevet under corona-lockdown og som gik direkte ind i folks hjerter med knap 1.000.000 afspilninger på Facebook, visning i Go’ Morgen Danmark og flere afspilninger på P4. Sangen gav ham helt naturligt et nyt publikum og en stor følgerbase, og på trods af, at hans første udgivelse ikke er udgivet endnu, så lever sangene allerede ude blandt hans publikum.
Benner har spillet over 200 koncerter rundt om i landet og har bl.a. spillet på VoxHall og Train i Aarhus, Turbinen i Randers og gæstet Poul Krebs på scenen på Brundby Rockhotel på Samsø. Benner har derfor også allerede flere, der med glæde synger med på hans sange, når han spiller.
Nu er Benner klar med en række singler, der udkommer med en måneds mellemrum fra februar 2021 og som til sidste bliver samlet op i EP’en “My Mind Is A Movie Of The Night”. “Burning” er første single i rækken og et sandt bevis på at Benners store inspirationskilder har været kunstnere som Ed Sheeran, James Bay og Rhys Lewis.
“Melodier og vokalarbejde er et vigtigt element i min sangskrivning og jeg elsker at finde et album som Ed Sheerans “+” frem, for at sætte tankerne i gang og lade mig inspirere til nye kompositioner eller lign. Melodier er min force og for mig er det også ud fra melodierne, de gode sætninger bliver skabt.”
Bagom Rasmus Benner
Benner er opvokset i Randers, men bor nu i Aarhus og derfor findes størstedelen af hans publikum også primært der, og fordelt ud over resten af midtjylland. Når Benner går på scenen og præsenterer sine sange, gør han det med både indlevelse, stor energi og masser af randrusiansk charme. Rasmus Benner er både charmerende og varm på scenen, han er til stede, i øjenhøjde med sit publikum og så har han en række sange, der sætter sig fast fra første gang man hører dem.
“Når jeg optræder live, prøver jeg så hvidt muligt at finde frem til den nerve og nærvær, som sangene er blevet skabt i. Jeg ved hvor meget jeg selv sætter pris på at høre musikere formidle med hjertet, så derfor synger jeg sjælen ud hver eneste gang, jeg står overfor et publikum.”