ON – nyt album fra Jon Pold Synergy

0
253

Med over 60.000 streams og 200.000 youtube afspilninger er Jon Pold Synergy et soloprojekt, der på to år har oplevet stigende interesse i udlandet. Den 2. april udkommer deres første fuldlængde album “ON”, der allerede begejstrer anmeldere i både ind- og udland. Er det på tide at håndspillet musik bliver mainstream i Danmark?

Jon Pold har skabt en genrehybrid, der omfavner pop, elektrofunk og rockmusikkens energi blandet med Jazz og world inspirationer.

Bandets debut-EP, udkom i maj 2017 og flere singler kom i rotation i USA, Sydafrika og Sydamerika, hvor der blev draget paralleller til kunstnere som Return to Forever, David Bowie, Sting & Peter Gabriel. 

Jon Pold har som sangskriver og producer, givet bassen en markant melodisk og rytmisk rolle, men sangene på “ON” er baseret på tekster og historier som han vil fortælle lytteren – dernæst er de progressive elementer blevet nøje afstemt.

Tekstuniverset kommer omkring temaer som krig, kærlighed, psykisk sygdom, misogyni, politisk korruption og kampe for borgerrettigheder.

Musikken er indspillet og produceret af kunstneren selv og mixet i samarbejde med H.C. Röder og bandmedlemmerne.

Albummet ”ON” udkommer d. 2. april 2019 på Thumb Records og bandet drager derefter på tour i Danmark og Tyskland. 

Udvalgte citater fra anmeldere:

“Her er både stramt spændte funky hits, solide rockelementer og storladne symfoniske ballader. Worldmusikken læner sig kraftigt ind i jazzen, men tager samtidig lige dele rock, synthpop og progressive med sig ind i denne herlige smeltedigel af et mix. Sangene fremstår i den grad helstøbte, og der er kælet for lyden, så det er en sand fornøjelse”.
Prog Danmark

“Et helstøbt og iørefaldende album, der skulle passe fans af blandt andet The Police og Peter Gabriel godt. Jon Pold Synergy har formået at hæve Prog-Rock til et nyt, moderne niveau”.
https://unart.tv/cmde/rezension-jon-pold-synergy-on/

Bandet består desuden af:
Henrik Borlev: Synthesizers og klaver
Thomas Nielsen: Lead guitar & Kor
Rasmus Krøyer: Rytmeguitar & Effekter
Mads Klinke: Trommer & Percussion
Kristian Uhre: Trommer

Gæstesolister:
Sara Weeda (Hold Me & 45”)
3oland (On) 

Relevant information

Facebook
www.facebook.com/jonpoldbass

Spotify
https://open.spotify.com/artist/6wDuvRmfYQQ5FR60MlKRPA?si=mhzd68vjS_a0FXvJ2GZsjg

Youtube
https://www.youtube.com/results?search_query=jon+pold+synergyp

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here