Peter Christian udgiver sang skrevet til sin datter

0
1786

Sangen er skrevet for præcist to år siden 2019 i forbindelse med hans datters (Marias) konfirmation.

Det er en ultimativ kærlighedserklæring, og den handler netop om den ubetingede kærlighed, man som forældre kan opleve. Men tænk, hvis vi også kunne lære at elske alle andre mennesker som kærester, forældre, kollegaer, venner og familie lige så ubetinget og tilgivende, som vi evner med vores børn.

“Noget af det fedeste ved at få børn er netop denne indsigt i at få anvist, at ”noget” og nogens lykke og glæde rent faktisk er vigtigere end vores egen.”, fortæller Peter Christian.

Sangen er optaget i Mindless Studio i Smilets By og blevet produceret ekstremt minimalistisk af Flemming Bloch. Opskriften var helt enkelt: Vokal, en akustisk guitar, lidt klaver og en fod, der tramper. That’s it – ingen trommemaskiner, programmeringer og røgkanoner.

Maria er et minimalistisk forsøg fra Peter Christians side på at skralde alt unødvendigt væk og dermed gå helt ind til kernen af en sang.

En ide, en god melodi og en stor portion kærlighed… ”Take it or love it”.

“Maria” udkommer 7. maj.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here