SKARNET er løs!

0
889

Debutalbummet “Vinger til Salg” fra det danske hardrock band SKARNET er hård rock, som er fyldt op med mange fængende guitar-riffs og detaljer, der bygger intensiteten op og løfter oplevelsen.

Albummet fremkalder følelser af melankoli understøttet af et fundament af bluesinspirerede guitarriffs i en tung og dynamisk atmosfære. Teksterne der er på dansk, er næsten skrevet som små digte og berører en lang række temaer fra hverdagens Danmark og relaterer til et væld af følelser hos mennesket.

SKARNET holder på albummet ”Vinger til salg” fokus på det melodiske i musikken, på fortællingen og det autentiske. SKARNETs musik og udtryk er en sand forening af fortid og fremtid. SKARNETS mission er at være talerør og platform for den afmagt og frustration, der kan opstå hos mennesket i vores larmende og globale samfund.

SKARNET er et nyt band på den danske rockscene med base i Storkøbenhavn. Musikken er tung og forførende med melodiøse guitarriffs. Teksterne er på dansk og har noget på hjerte med deres temaer fra hverdagens Danmark.

Skarnets ord udfordrer og får lytteren til at spidse ører, når der bl.a. fortælles historier om indre uro i mennesket, livet i overhalingsbanen, higen efter lykke og begyndende sindssyge. SKARNET tog sin start, da forsanger, Danny Kroghly og guitarist, Nikolaj Ziir Skov havde en vision om at lave lækker original rock med et iørefaldende omkvæd samt tekster, som ville røre lytteren og skabe en form for eftertanke.

Efter at have arbejdet målrettet med materiale i en periode kom Stig Kjeldsmark til på bas og efterfølgende Jesper Nielsen på trommer og de to fik lynhurtigt opbygget en solid bund. Til slut kom Georgios Alevrofas til, og Skarnet er nu opstået og komplet.

SKARNET en ekstraordinær live oplevelse, hvor publikum bliver blæst ned af stolene og ud på gulvet af den enorme energi, som netop kendetegner Skarnets musik og liveoptræden. Skarnets mission er at være talerør og platform for den afmagt og frustration, der kan opstå hos mennesket i vores larmende og globale samfund. Skarnet er en gadedreng, der råber fra gadehjørnet og en skarnsknægt, der laver unoder og stikker en kæp i livets hamsterhjul.

SKARNET spiller sød musik i dit øre og vil vække den lille djævel i dig.

SKARNET er

Danny Kroghly – Vokaler
Nikolai Ziir Skov – Guitar
Georgios Alevrofas – Guitar
Stig Kjeldsmark – Bas
Jesper Nielsen – Trommer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here