Der er lagt op til masser af julerier optil og henover julen 2018 på Kulturværftet og i Toldkammeret med hele fire store julekoncerter. Derudover lancerer husene et gavekort til dem, der måtte have lyst til at lægge et grin, et gys eller en anden god, gribende eller glædelig oplevelse under juletræet i år.
Julen synges ind med Julie Berthelsen
Præcis en måned før juleaften synger Julie Berthelsen julen ind på Kulturværftets Store Scene. Koncerten vil byde på både gammelt og velkendt materiale og en række mindre kendte og særligt udvalgte, smukke julesange. Det hele garneres med Julies varme personlige historier, som spinder en julerød-tråd gennem aftenen.
Tid: 24. november 2018, kl. 20.00
Sted: Kulturværftet, Store Scene
Billetter: 295 kr. på www.kuto.dk
DR Big Band byder på jazzet julestemning
Misteltenen er strategisk placeret, og julebarometeret kommer helt op i det røde felt, når DR Big Band lægger vejen forbi Kulturværftet i en koncert fyldt af blues, inderlig jule-soul og råswingende klassikere fra bl.a. bandets to albums Merry Christmas, Baby og Jazzin’ Around Christmas. Årets ”Merry Christmas”-vært er skuespilleren Jens Jacob Tychsen, kendt fra bl.a. Badehotellet og Rejseholdet, og sammen med sangerne Bobo Moreno og Szhirley byder han og DR Big Band velkommen til en koncert, der garanterer swingende julestemning!
Tid: 1. december 2018 20.00
Sted: Kulturværftet / Store Scene
Billetter: 250 kr. på www.kuto.dk
BHO (Beverly Hills Orchestra) 2. og 3. juledag
Der er nogle, der går op i, om vi får en hvid jul, og så er der andre, for hvem det er vigtigt, at vi får BHO til jul. De traditionsrige og festlige koncerter med Beverly Hills Orchestra, der er navnet bag BHO-forkortelsen, er heldigvis sikret igen i år. Traditionen tro skal man være hurtig på aftrækkeren, hvis man vil sikre sig en billet.
Tid: 26. december 2018 21.00 – 27. december 2018 21.00
Sted: Toldkammeret
Billetter: 220 kr. på www.kuto.dk
Gavekort – læg gys, grin eller glæde under juletræet
Er man allerede kommet i julestemning men mangler gaverne, er der mulighed for at lægge alt fra grin, gys eller en andre gode, gribende eller glædelige oplevelser under juletræet i år. Kulturværftet & Toldkammeret lancerer nemlig julegavekort, hvis man skulle have lyst til at forkæle andre med en kulturel oplevelse i julegave.
Læs mere på www.kuto.dk/gavekort