Der er noget på spil i soundtracket til 2021. Et nyt årti er begyndt med fuld fart på fordomme, paroler og forandringer. Fra #metoo-debatten til musikkens alternative rockscene slår A Mess leadguitaren an.
A Mess er en en-kvindehær bevæbnet med elguitar og et arsenal af fængende hooks og catchy melodier. Hun sætter sig selv på spil bevæbnet med en skarp pen og el-guitaren slynget over skulderen. “Fuck Your Way to the Top” er A Mess’ tredje single fra hendes
kommende EP ’WOMAN’ (efterår 2021). Som navnet antyder, tager A Mess den absurde fordom om at kvinder knepper sig vejen til toppen i karriere under kærlig behandling. Det er en upbeat og frisk power-pop sang med et underlag af ironisk 90er grungepop.
“Jeg hører om kvinder, som tilsyneladende har kneppet sig vejen frem i karrieren. Hende der musikeren, som fik en stor TV-optræden, fordi hun havde knaldet med redaktøren. Hende top-journalisten, som havde navigeret sig kløgtigt igennem oceaner af mænd for at
lande en lukrativ stilling på et stort dagblad. Det er så absurd, at vi har brug for at finde på en grund til, at kvinder kan opnå succes. Når kvinderne begynder at jagte topposter, så får hanerne i hønsegården travlt med at gale op!” siger Dorte Hartmann – kvinden bag aliaset A Mess.
Hun fortsætter:
“Du har sikkert selv hørt et lignende rygte. Og måske også selv sladret videre om det. Men du har med 95% garanti ikke hørt det om en mand. For mænd ses helt naturligt som kompetente, når de bliver forfremmet. Mens med kvinder skal der findes end årsag til som
ofte klinger af køn.”
“Fuck Your Way to the Top” er, sammen med de to første singler “Blame Is a Dye” og “Aquarium”, en del af debut-EP’en der udkommer til efteråret, hvor man kan forvente at få meget mere indsigt i det gennemførte A Mess-univers.
“Fuck Your Way to the Top” er derudover en del af “Snapshots of a Wo/Man” – en kunsthybrid af musiksingler, minidok-serie og kønsdebat skabt af A Mess, filminstruktør Tor Kolding (Nine Rocks m.m.) og soloartist Tomas Høffding (WhoMadeWho m.m.).
A Mess har med sin debutsingle “Blame Is a Dye” været i Go’ Aften Live, DR- Radio airplay og features i nationale medier som DR.dk, GAFFA og musikblogs og et hav af playlister i ind- og udland.