Andet udspil fra Ring Them Bells’ kommende album er kørt i stilling

0
57

De københavnske støjrockere Ring Them Bells er tilbage med et mere groovy, flabet og fængende udtryk end før. Andet udspil fra det kommende album hedder Favorite Gun og udkom den 28. februar.

”Favorite Gun” er anden single fra albummet Things That Come Slow der udkommer til april, og dermed opfølgeren til den neo-psykedeliske ”Ringo”, som lige nu kører i rotation på P6 Beat.

”Helt simpelt en beskidt, hurtig rock’n’roll-sang med et killer omkvæd og en hæsblæsende Bonnie & Clyde-agtig fortælling. ” – lyder det fra de fire bandmedlemmer.

Sangen blander bastante guitarriffs med ’Sympathy for the Devil’-agtig percussion og en tung bund, alt imens de psykedeliske undertoner lurer. I centrum af det hele gør forsanger Johannes Nidam regnskabet op: ”I was only a toy. You were playing. I’m not a killer for you”.

Lyden på det kommende album er start-90’ernes britiske rockscene dyppet i 60’er psychedelica. Det er Primal Scream, Ride og My Bloody Valentine, der møder Rolling Stones, The Stooges og The Byrds. Ring Them Bells sprængfarlige rock’n’roll energi er intakt, men lader nu de stærke omkvæd og hooks trænge tydeligere igennem den massive lydmur.
“Støjen er ikke blevet tæmmet, men den har fået en retning, så sangene træder tydeligere frem. Der har altid været en del kaos i vores lyd, men jeg tror, at vi udnytter den der kaotiske energi mere effektivt med vores nye sange” – fortæller forsanger Johannes Nidam om det nye materiale.

Både singler og album er produceret af norske Marcus Bror Forsgren (Jaga Jazzist, Serena Maneesh) og Nikolaj Nielsen (Mew, Gents, Agnes Obel) i studie N29 (Sort Sol). Dagen før udgivelsen af ”Favorite Gun” varmer Ring Them Bells op til The Blue Van i Vega, Kbh, og der er lagt i ovnen til mange flere shows den kommende tid.
Bekræftede datoer herunder:

22.02: Kansas City, Odense (Support for The Blue Van) 
27.02: Vega, Kbh. (support for The Blue Van) 
07.03: Social Revolution By Beer Festival 
17.04: LP release – “Things That Come Slow” (Vinyl & Digital) 

Ring Them Bells er:

Moogie Johnson – Bass
Jan Johansen – Guitar
Johannes Dybkjær Andersson – Drums
Johannes Nidam – Vocals, Guitar

Lyt til singlen her

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here