ANYA “Nøgen”

0
1903

Den dansk-amerikanske sangerinde ANYA er klar med hendes først dansksprogede EP “Nøgen” som udkommer den 30. oktober 2020. EP’en viger ikke fra det, som kendertegner hende bedst, nemlig at lave musik der forener, på smukkeste vis, skandinavisk pop og amerikansk R&B.

Hun debuterede i 2015 med den anmelderroste EP ”The Credit”, hvor blandt andet ”Snap Back” og ”Need to Know” blev spillet flittigt i radioen.

Med en perlerække af singler strøet over de seneste år, har ANYA etableret sig som en vigtig artist på den danske R&B-scene. Efter en eksplosiv start på karrieren fulgte ANYA op med stærke singler som ”Doorstep”, ”Overrun”, og ”Avalanche”, og udgav i 2019 sit debutalbum ”Faith”.

Efter udgivelsen af ”Faith” har sangerinden valgt at udforske sin sangskrivning på dansk.

”Det rører mig at skrive på dansk – min fars modersmål. Jeg har en mere rå tilgang til lyrikken på dansk. Jeg kan ikke pakke noget ind i floskler eller blomstrende adjektiver. Det skal være præcist og nøgent”.

Det har ført til en EP med 6 danske sange, som emmer af ærlighed og inderlighed.

“Jeg tog aldrig et valg om at begynde at skrive på dansk. I de seneste år har min fars modersmål sneget sig ind i min sangskrivning. Næsten som om, at de danske ord er naturlig følge af, at jeg er blevet ældre, og har brug for at udtrykke mig på en ny måde.”

Det hele startede i 2016 med sangen ”Min Kind”, som var den første sang sangerinden skrev på dansk. ANYA skrev ”Min Kind” i en periode hvor alting føltes tungt som bly, og sangen handler om at indse, at man har brug for hjælp til at blive glad igen. Første linje er:

”Jeg må hellere prøve at snakke med nogen. Sætte mig ned og snakke med nogen.”

Teksten er en stille refleksion om at have ramt en form for bund, og et håb om at vejen tilbage igen vil være mild, og føre tilbage til en følelse af at kunne kende sig selv.

Det er efterhånden en gammel kliché at sangskrivning på dansk er nøgent, siger ANYA:

“Men det er det! Det er umuligt at gemme sig bag floskler eller sætninger der lyder fancy. Jeg er meget mere kritisk i forhold til min sangskrivning på dansk, end på engelsk, og jeg har nogle andre krav til mig selv omkring balancen mellem poesi og umiddelbarhed.”

Sangerinden har hele tiden haft en følelse af, at denne EP vil give folk et fuldstændig afklædt billede af, hvem ANYA er som musiker og menneske. “Nøgen” er lyden af ANYA, der stoler 100 % på sig selv, i forhold til sangskrivning og produktion. Og det er sådan det lyder, når hun taler uden filter, om alt det der går godt og alt der går galt i forbindelse med identitet, ambitioner og kærlighed.

EP’en udviklet sammen med Brian Batz (Sleep Party People) og om ham siger sangerinden:

“Jeg kunne ikke forestille mig en bedre co-producer. Han har bidraget med så meget kærlighed til produktionerne, og fået sangene til at stå skarpt i udtrykket.”

“Nøgen” EP’en er på gaden den 30. oktober 2020.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here