Bjørn Eriksen gendigter Brdr. Grimm & H.C. Andersens eventyr

0
1432

Bjørn Eriksen gendigter Brdr. Grimm & H.C. Andersens eventyr som humoristiske og samtidsrelevante sange.

Som barn var Bjørn Eriksens yndlingslitteratur: H.C. Andersens eventyr, Grimm’s eventyr, bibelen og Anders And. Eventyr har fyldt meget livet igennem, også i hans egenskab af billedkunstner.

På albummet ”Grimm & HC” har Bjørn Eriksen gendigtet en række af H.C. Andersens og Grimms eventyr og sat musik til. Det er gjort med humor, i en moderne fortolkning og med alternative slutninger i flere af sangene. Et festligt album med flere betydningslag og tankegods til både voksne og børn.

For eksempel i sangen ”Kejserens nye klæder”, hvor Eriksen optræder som hofsnog, og hvisker kejseren en klog sætning i øret, som radikalt ændrer begivenhedernes gang.

Eventyr kan læses igen og igen

”Grimms og H.C. Andersens eventyr er lige så aktuelle i dag, som de var dengang, de blev skrevet. Det opdagede jeg i min proces med gendigtningen”, udtaler Eriksen. ”Kærlighed, bedrag, den kloge narrer den mindre kloge, og ikke alt ender lige lykkeligt. Det gode ved eventyrerne er, at der altid var en morale, så man kunne blive klogere på verden og sig selv.”

På forsiden af albumcoveret ses Bjørn Eriksens maleri ”Brødrene Grimm Den Yngre”, som han har malet ud fra den forestilling, at H.C. Andersen mødte den yngre bror Wilhelm Grimm på en af sine rejser. Og det gjorde han faktisk den 27. december 1845 i Berlin.

Alle tekster og melodier er af Bjørn Eriksen. Jacob Speake spiller harmonika på ”Den lille havfrue”, og albummet er produceret af David
Springborg.

Albummet ligger på samtlige streaming tjenester.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here