Den forgange maj udgav Mols-orkestret SIDSTE UDKALD sin debutsingle, den smukke og sorgfulde “Sig Farvel” og annoncerede i samme stund debutalbummet “Midt I Ingenting”, der udkommer 20. august. Samme dag spiller bandet en nu udsolgt på det lokale Sølballegård og flere koncerter er på vej.
I dag udgiver folk-sekstetten så sin anden single, den groovy og melodiøse og subtilt opråbende “Tilfreds” sammen med en musikvideo, der viser orkestrets fællesskab om musikken, der samtidig formår at behandle tunge, vigtige emner. Forsanger Snorre Raulund siger om sangens tema:
”Kan du ikke bare tie stille, tag dig sammen, tag det på dig, og acceptere din situation? Forkælede børn brokker sig, voksne bider det i sig. “Tilfreds” handler om det vi går og bilder hinanden ind, som måske får os igennem hårde tider, men også kan fastholde os i umulige situationer. Hovedpersonen diskuterer med hans omverden om livet virkelig er én lang trist tragedie, eller om der er noget galt, når alting føles galt?”
SIDSTE UDKALD er et nyt dansk orkester fra Mols bestående af seks tilflyttende musikanter. Sammen skaber de en musik, som forener dansk sangskrivning og amerikanske genrer som country, blues og folk i en lyd, man kunne kalde “Mols Roots”. Bandet album-debuterer med “Midt I Ingenting”, hvis ti stærke sange tog form som et resultat af sanger/sangskriver Snorre Ralunds kamp for at vågne fra ti års dvale – et personligt vidnesbyrd om at rejse sig og handle, før det er for sent.
Snorre havde spillet musik siden sine teenage-år, men havde som sådan ikke gjort sig det store i sangskrivning. Et nyligt overstået årti var præget af træthed og afmagt, men efter en tur helt ned på bunden, genvandt han glæden og viljen til at kæmpe. Med den genvundne styrke og nylige perspektiv måtte der ske noget. Snorre tog fat på at skrive sange, som et værktøj til både at beskrive det hul, han havde befundet sig i, men også som et talerør for det han ville sige andre, der skulle vågne op som ham selv. Sangene på ‘Midt I Ingenting’ er til dels en beskrivelse af de svære, håbløse tilstande, man kan befinde sig i, men i lige så høj grad en fortælling om at ville noget andet, at tage fat og at bevæge sig videre.
