M≡NSCH er en ny duo fra København, som skriver grandiose electro art pop-sange. De debuterede fredag den 4. juni med singlen “Melancholy Sunday”, som er en fornem første indførsel i duoens mørke dimension, hvor melodi, sensible synths og billedrig lyrik om den efterladte kærlighed beskriver menneskets eksistentielle længsel i en dragende, dansabel enhed.
Singlen udkommer sammen med en lyrikvideo.
M≡NSCH består af en maskeret, unavngiven sanger og tekstforfatter, og en professionel sangskriver og musiker med en årelang baggrund i Londons pulserende musikmiljø. Duoen skaber nutidig arty elektronisk popmusik – pop med et stort P, der samtidig indeholder et væld af undertoner, overraskelser og en luftig og dragende vokal. Man hører træk fra britisk 80’er- og 90’er-musik, den berlinske elektroniske scene, som duoen har brugt megen tid i, samt kontemporære produktioner fra Los Angeles.
Debutsinglen “Melancholy Sunday” er første i en række af singler, som samles på en større udgivelse senere i 2021. Det er et hyper-melodisk, dansabelt og ja, melankolsk track, der beskriver det korte tidsrum mellem, at din elskede forlader dig og tidspunktet, hvor den følelsesmæssige konsekvens sætter ind. For at forsinke den følelsesmæssige smerte er du nødt til at distrahere dig selv konstant. De første dage er det ikke så svært, men så begynder boblen at sprække og alt du gør, minder dig om din elskede, som nu er væk. “Melancholy Sunday” handler om det tidspunkt, hvor boblen begynder at revne.
Det visuelle univers til M≡NSCHs debutsingle er baseret på en maske og en installation skabt af den Berlin-bosiddende kunstner Michael Birn. Masken er en fortolkning af temaet i “Melancholy Sunday”. Den fanger momentet, hvor vi begynder at falde fra hinanden efter at holde smerten på afstand et stykke tid ved at lades som om, at alt er godt. Vi bærer en maske for at beskytte os selv imod ubehagelige følelser, men efter et stykke tid gror vi fast i masken og kan ikke længere tage den af. Masken holder os sammen udadtil et stykke tid indtil det indre sammenbrud trænger igennem, og masken kollapser.
M≡NSCHs sange udforsker længslen på en ekspedition mod det indre, uanset hvor farligt det måtte virke; Ind gennem frygten og tvivlen og ind til guldet i mørket. Denne trodsige rejse rummer en power-melankoli, hvor man erkender sin tilstand og derigennem nægter at acceptere, at det skal forblive sådan. Hos M≡NSCH forløser den store, evige popsang et af sine væsentlige potentialer ved at at udforske og udfordre det, der er inde i os mennesker, og bliver i den forbindelse lige så meget en livsvision som en kunstnerisk vision, der kan give os indsigt, trøst og forløsning – ikke mindst på en melankolsk søndag uden sin elskede.
