DØR NR. 13 er Danmarks utæmmede genrebastard – med vildskaben i hjertet og nødvendigheden i kroppen har de siden debuten i Karrierekanonen vægret sig ved at blive sat i bås. Da de gik i studiet i år, var det for at indspille en EP, men de kom ud med et helt album.
Førstesinglen Genfærd har roteret massivt på P6 og varslet et album, der afsøger det dysfunktionelle i os selv og i mellem os. Nu kommer anden single GRINER – en sang om “den ubønhørlige uendelige undergang vi kalder livet”.
Lasse, som er sanger og sangskriver i Dør nr. 13 fortæller om GRINER:
“Den handler på den ene side om det, der egentlig er meget min grundholdning til livet. At verden er fucked up. Fordi vi mennesker er nogle idioter, der ikke forstår at fungere med hinanden. Vi har stadig rascisme, sexisme, vold, krig og undertrykkelse selvom vi udmærket ved bedre og burde have lært historiens lektie for længst.
Selv i de helt nære relationer virker det nogen gange helt umuligt at behandle hinanden ordentligt. Det er en strukturel ting. uanset hvor hårdt vi prøver kan vi ikke undgå at såre de mennesker, vi holder af. Hvis ikke de enten dør, eller går fra dig så ender du med enten at gå eller dø fra dem. Livet er blot at miste eller såre. Kun døden varer evigt.
På den anden side er den her sang egentlig også bare en følelse. Den der følelse, når man sidder midt i et endnu forhold, der går i stykker og tænker fuck det, hvorfor bliver vi overhovedet ved med at gide prøve. Det ender jo altid i lort. Det er til grin.
Men vi SKAL blive ved med at prøve. Hvis ikke vi har håbet, uanset hvor spinkelt, skrøbeligt og latterligt det er, kan vi jo lisså godt lægge os til at dø. Så det handler også om at se det smukke i, at alt går i stykker. i sisyfossyndromet, at acceptere, at det at leve er at miste. Om at finde lykken i den ubønhørlige uendelige undergang vi kalder livet”.
Griner udkommer den 21. august 2020.
Søvnløse nætter tour:
03.09: Stairway – Vanløse
23.10: Radar – Århus
30.10: Tobaksgården – Assens
31.10: Loppen – København
06.11: 1000Fryd – Aalborg
07.11: Huset – Esbjerg
13.11: Von Hatten – Randers
14.11: Studenterhus – Odense
Følg DØR NR. 13 her:
www.dornr13.dk
Instagram: @dornr13
Facebook: https://www.facebook.com/dornr13/