Duoen KODI er ude med deres debut EP

0
661

”HOPE YOU’RE DOING FINE” er en plade, der kronologisk beskriver rejsen fra forelskelse til break-up og fra break-up til closure set gennem øjnene på en ung og forvirret dreng.

Hver sang på pladen afspejler forskellige perioder og situationer i forholdet. Det hele starter med ”no good”, hvor usikkerheden skinner igennem, men man ender alligevel med at blive forelsket på ”summer nights”. Dog krakelerer forholdet i ”fallin”, og man fortryder, at man nogensinde blev involveret med pigen.

På ”RUN!” distancerer man sig selv fra alt der minder om pigen, og man forsøger at komme videre ved at lære sig selv bedre at kende. Dette bliver dog til tider meget ensomt, hvilket beskrives på ”lonely”. På ”fine” forsøger man at overtale sig selv om at man er kommet videre, selvom man inderst inde godt ved, der er lidt vej endnu. Dette bringer os til pladens sidste track, ”compromise”, hvor man er blevet afklaret omkring de vigtige ting i ens liv, og man er klar til det næste kapitel.

På pladen blandes den langsomme og følelsesladede R&B-genre med den hurtige og kække Pop-lyd, og opnår som resultat en lyd af et turbulent ungdomsliv med op- og nedture. Der gøres brug af analoge og organiske instrumenter i produktionen, hvilket giver pladen en vis autenticitet. Dette, blandet med trap-inspirererede drums, resulterer i en nutidig og unik lyd.

Kærlighed er svært at finde ud af, især på det stadie i livet hvor der sker så meget andet samtidig. Selvom alle ikke kan se det udefra, kan en forelskelse i en ung alder betyde meget for personen i nuet. Unges problemer gøres tit mindre end de er, og man kan blive efterladt med en følelse af at stå med det hele selv. Formålet med EP’en er at sætte ord på nogle af de situationer mange unge står i hver dag og fortælle dem, at de ikke er alene.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here